8 dage
Varighed
Let-moderat
Sværhedsgrad
Portugal
Sted
april-oktober
Rejseperiode

  Udforsk São Jorge-øens vilde og frodige landskaber.

  Oplev øen Pico med sin perfekte symmetriske vulkan, der rejser sig fra Atlanterhavet.

  Nyd de spektakulære udsigter fra calderaen på toppen af øen Faial.

  Overnat på komfortable 3- og 4-stjernede hoteller.

  Færger og fly mellem øerne er inkluderet.


Vandring og øhop på Azorerne: São Jorge, Pico og Faial

Azorerne, der ligger lige midt i Atlanterhavet, er som skabt til eventyr! På denne tur kommer du til at udforske tre forskellige og fascinerende øer til fods og med båd. Faial – hortensiaøen – blev ramt af et stort vulkanudbrud i 1957. Horisonten domineres af den majestætiske silhuet af vulkanen på Pico, som tårner sig op over havet og de omkringliggende øer. Den vildere og mere hemmelighedsfulde São Jorge er en ø med stejle klippesider, der byder på et dramatisk landskab og fantastiske vandreruter mellem vinmarker og subtropiske drageblodstræer samt banan-, guava- og kaffeplantager. Hold udkig efter hvaler og delfiner, mens du sejler mellem øerne og find ud af, hvorfor denne øgruppe ofte kaldes ’Atlanterhavets Hawaii’.

Når du er færdig med dagens vandring, kan du nyde ø-livet på de meget komfortable overnatningssteder, hvor der aldrig er langt til et sted at bade.

8 DAGES VANDREFERIE Fra 9.349 kr. pr. person i dobbeltværelse.*

*Rabat for grupper på tre eller flere personer. Kontakt os for pris.
*Højsæsontillæg i travle perioder.
*Denne tur er desværre ikke tilgængelig for enkeltrejsende.

INDKVARTERING 7 overnatninger i dobbeltværelse på komfortable 3- og 4-stjernede hoteller. Alle værelser er en suite, og morgenmad er inkluderet. Hotellerne er omhyggeligt udvalgt pga. deres beliggenhed, atmosfære og/eller unikke service.

Det er muligt at booke at booke ekstra overnatninger på alle hotellerne.

REJSEPERIODE April til oktober
SVÆRHEDSGRAD Lette til moderate vandreruter, der tager mellem 2-4½ t. med en gennemsnitlig op- og nedstigning på 150-500 m pr. tur.
INKLUDERET
7 overnatninger på udvalgte hoteller med en suite
7 x morgenmad
Dag 1: Transport fra Ponta Delgada-lufthavnen til dit hotel
Dag 2: Transport til lufthavnen og fly til Pico
Dag 3: Transport til starten af dagens vandrerute på Pico
Dag 4: Transport til havnen og færge til São Jorge
Dag 5: Transport til starten af dagens vandrerute på São Jorge
Dag 6: Færge til Faial og transport til starten af dagens vandrerute
Dag 7: Transport til starten af dagens vandrerute og fly tilbage til Ponte Delgada
Dag 8: Transport til Ponta Delgada-lufthavnen
Bagagetransport mellem hotellerne
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
24 timers telefonassistance
IKKE INKLUDERET
Fly til og fra Azorerne
Rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Hvalsafari eller cykelleje
Personlige udgifter (drikkevarer, snacks, drikkepenge etc.)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Enkeltværelse(r)

 

1

Dag 1: Ankomst til São Miguel

Turen starter i Ponta Delgada på São Miguel. Du bliver hentet i lufthavnen og kørt til dit hotel i byens centrum. Afhængig af hvornår du ankommer, kan du bruge eftermiddagen på at udforske Ponta Delgada, der er øgruppens administrative hovedstad. Her finder du mange historiske monumenter, typiske små gader og en smuk marina.

Overnatning i Ponta Delgada, 3-stjernet hotel.

2

Dag 2: Fly fra São Miguel til Pico og vandring på sydkysten

Distance: 11 km | Opstigning: 150 m | Nedstigning: 200 m| Tid: ca. 3 t.

Transport til lufthavnen og fly til Pico, der er opkaldt efter øens gigantiske vulkan. Fra Madalena begynder din dejlige kystrute mellem små havne – hvor du kan bade – og vinmarker, der er omkranset af mure af sort lava. Denne unikke måde at kultivere vinen på har bevirket, at området er kommet på UNESCOs Verdensarvsliste.

Overnatning i Madalena, 4-stjernet hotel.

3

Dag 3: Vandring langs Picos vestlige flanke

Distance: 11 km | Opstigning: 25 m | Nedstigning: 695 m| Tid: ca. 3 t.

Du får et lift til Picos vestlige flanke, hvor der venter dig en smuk vandretur mellem græsmarker og landbrugsarealer ned til Madalena. Udgangspunktet er ret spektakulært, da det er en lavatunnel, der engang var hjemsted for eremitten Broder Matias, men som i dag er draperet i øens endemiske vegetation. Om eftermiddagen har du tid til at nyde Pico med mulighed for cykling eller hvalsafari.

Overnatning i Madalena, 4-stjernet hotel.

4

Dag 4: Færge til São Jorge og vandring ad pilgrimsruten Faja do Santo Cristo

Distance: 9½ km | Opstigning: 400 m | Nedstigning: 700 m| Tid: ca. 4 t.

Dagen starter med et lift til São Roque på nordkysten, hvorfra du skal med færgen til Velas på São Jorge. Med sit vilde og knudrede landskab, stejle vulkanklipper og dybe kløfter byder São Jorge på nogle af de bedste vandreruter på Azorerne. Du får et lift til toppen af øen, hvorfra du følger en pilgrimssti ned mellem hortensia og enebærbuske til Faja de Santo Cristo, som er en isoleret landsby med udsigt over lagunen nedenunder. Fra denne landsby, der kun er tilgængelig til fods, vandrer du langs kysten til Faja dos Cubres. Fra rutens slutning får du et lift tilbage til Velas.

Overnatning i Casa do Antonio, Velas.

5

Dag 5: Faja de São Jorge til Faja dos Vimes

Distance: 11 km | Opstigning: 450 m | Nedstigning: 450 m| Tid: ca. 3 t.

I dag får du et lift til sydkysten på São Jorge. Udforsk Faja de São Joao, som er en lille klippelandsby med karakteristiske små huse og smalle gader. En brostensbelagt kyststi forbinder denne fajã (kystslette formet af lavastrømme eller jordskred) med den i Vimes længere vestpå. Mellem vinstokke, yams og lokal vegetation som klæbefrø byder denne rute på smukke udsigter over sydkysten og de fjerne øer Faial og Pico. Du får et lift tilbage til Velas fra slutningen af din rute.

Overnatning i Casa do Antonio, Velas.

6

Dag 6: Færge til Faial og vandring langs calderaen

Distance: 12-16 km | Opstigning: 300 m | Nedstigning: 900 m| Tid: ca. 3-4½ t.

Efter morgenmad skal du med færgen til Faial, som lægger til i Horta, der engang var et berømt stop for transatlantiske sømænd. Herfra får du et lift til det centrale krater. Efter at have gået langs kanten af calderaen i 1.000 meters højde, følger du en levada (en smal vandingskanal) langs en bjergkam, inden det går nedad gennem lavamarker og hortensiaer til Praia do Norte. Du får et lift tilbage til Horta efter turen.

Overnatning i Horta, 3-stjernet hotel.

7

Dag 7: Vandring til Capelinho-fyrtårnet og returfly til São Miguel

Distance: 5 km | Opstigning: 150 m | Nedstigning: 150 m| Tid: ca. 1½ t.

Du bliver transporteret til sydkysten, hvor der venter dig en kort vandretur til Capelinhos-fyrtårnet. I 1957 skete der her et voldsomt vulkanudbrud, der skabte et uhyggeligt smukt askelandskab. Tag en dukkert ved vulkanstranden inden dit lift tilbage til Horta, hvor du har tid til at udforske den koloniale arkitektur samt historien bag de amerikanske hvalskibe og telegrafselskaber, der giver byen dens kosmopolitiske atmosfære. Om eftermiddagen skal du med et fly tilbage til Ponta Delgada, hvor du skal overnatte.

Overnatning i Ponta Delgada, 3-stjernet hotel.

8

Dag 8: Afgang

Din vandreferie er ved vejs ende, og du får et lift tilbage til Ponta Delgada-lufthavnen.


Find vej til og fra São Miguel

  Hovedlufthavnen på Azorerne er Ponta Delgada-lufthavnen på São Miguel.
Der er arrangeret transport fra og til Ponta Delgada-lufthavnen ved turens start og afslutning.
/ Fly og færger mellem øerne er inkluderet i turens pris.

Turanmeldelser

Der er ingen anmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Vurdering