5 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Irland
Sted
april-oktober
Rejseperiode

Kom let og hurtigt til rutens start – Wicklow-bjergene ligger kun 1½ time fra Dublins lufthavn.

Udforsk den spændende og smukt beliggende klosterlandsby Glendalough fra det 6. århundrede.

Gå gennem den majestætiske Glenmalure-dal.

Oplev den berømte irske gæstfrihed på hyggelige B&B’er.

Kombiner vandreturen med en storbyferie i Dublin og smag på Guinness og irsk folkemusik i byens mange stemningsfulde pubber.


The Wicklow Way: Selvguidet vandretur med bagagetransport

Fra Marlay Park til Glenmalure

The Wicklow Way er en af Irlands mest populære vandreruter. Dette skyldes dels den korte afstand til Dublin, som gør ruten lettilgængelig, og dels Wicklow-bjergenes storslåede natur.

Wicklow Mountains består af bølgende bjerge og bakker i brune, grønne og blålige nuancer, søer, skove, dale, vandfald, floder, golde plateauer og spredte landsbyer. Gennem dette landskab skærer Irlands mest kendte vandrerute, The Wicklow Way, sig. Ruten blev åbnet i 1980 og er dermed den ældste markerede vandrerute i Irland.

Vores 5-dages udgave af ruten dækker den nordlige del af The Wicklow Way, som er langt den smukkeste og mest interessante del af ruten. Du passerer Irlands højeste vandfald ved Powerscourt, kommer forbi utallige bjergsøer (heriblandt Lough Tay, der bliver kaldt ’Guinness Lake’ pga. søens brune farve og breddens hvide sand) samt en række velbevarede klosterruiner fra et gammelt kirkesamfund grundlagt af St. Kevin i 545 i den meget smukke Glendalough-dal. Turen slutter på den idylliske kro Glenmalure Lodge i hjertet af Irlands længste gletsjerdal. Du vender tilbage til Dublin med tog fra den nærliggende by Rathdrum.

5 DAGE / 4 NÆTTER 4.499 kr. pr. person i dobbeltværelse

*Solotillæg for enkeltrejsende

INDKVARTERING På denne tur kommer du til at overnatte på mindre overnatningssteder som B&B’er og kroer. Alle værelser er med eget bad/toilet. Værterne er vant til vandrere, og der serveres en fyldig, irsk morgenmad, som ligger en god bund for dagens vandring. Det er muligt at booke ekstra overnatninger på alle stederne.
REJSEPERIODE 1. april til 20. oktober
SVÆRHEDSGRAD Ruten er let at følge og velegnet for alle med en nogenlunde fysik.
INKLUDERET
4 overnatninger
4 x morgenmad
Taxa fra Curtleswood til Enniskerry på dag 1
Taxa fra Enniskerry til Curtleswood på dag 2
Bagagetransport
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på dansk)
GPS tracks
Detaljeret informationspakke inden afrejse
Daglig telefonassistance fra 9-19 (også i weekenden)
IKKE INKLUDERET
Fly
Rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Transport til Marlay Park
Transport fra Glenmalure
Personlige udgifter (drikkevarer, snacks etc.)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger før, i løbet af eller efter vandreferien
Enkeltværelse(r)
1

Dag 1: Marlay Park til Curtlestown Wood

Distance: 17 km* | Opstigning: 613 m | Nedstigning: 447 m | Tid: ca. 5 t.

Ruten begynder i de dejlige omgivelser i Marlay Park, der ligger i udkanten af Dublin. Herfra går det opad gennem skov mod bjergene og dalene syd for Dublin, inden du krydser grænsen til County Wicklow og til sidst bevæger dig ned i Glencree-dalen. Her bliver du hentet og kørt til dit overnatningssted, der ligger enten i eller lidt uden for den hyggelige landsby Enniskerry. Hvis tiden tillader det, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i Powerscourt House & Gardens, som er et smukt palæ fra 1740’erne med en storslået park.

Overnatning: Enniskerry

2

Dag 2: Curtlestown Wood til Roundwood

Distance: 18 km* | Opstigning: 600 m | Nedstigning: 560 m | Tid: ca. 5 t.

Du starter dagen med en fantastisk udsigt over Powerscourt-vandfaldet, som er det højeste vandfald i Irland, og fortsætter gennem Glencree-dalen langs kanten af bjerget Djouce. På en klar dag er det værd at bestige Djouce (725 m), for fra toppen er der pragtfulde udsigter over Dublins bugt mod nord og over Wicklow-bjergene mod syd. Herefter følger du en forhøjet gangsti med flere fantastiske udsyn over søen Lough Tay og Luggala-dalen.

Overnatning: Roundwood

3

Dag 3: Roundwood til Laragh

Distance: 16 km* | Opstigning: 415 m | Nedstigning: 570 m | Tid: ca. 4 t.

Dette er en kort og ikke særligt krævende dag, der går langs marker og gennem skov. Der er fine udsigter over Laragh og bjergene omkring Glendalough-dalen. Når du er færdig med dagens etape, kan du overveje at tage til nærliggende Glendalough og udforske de velbevarede klosterruiner fra det 6. århundrede, som du også kommer forbi på morgendagens etape. Alternativt kan du nyde livet i den hyggelige lille by Laragh, hvor man bl.a. finder pubben Lynham’s og den anbefalelsesværdige restaurant The Wicklow Heather.

Overnatning: Laragh

4

Dag 4: Laragh til Glenmalure

Distance: 17 km* | Opstigning: 570 m | Nedstigning: 566 m | Tid: ca. 5 t.

På dagens vandring starter du med at krydse bunden af dalen ‘Valley of the Saints’ og Glendasan-floden, før du fortsætter forbi det grønne vandfald Poulanass. Herefter krydser du Mullacors skråninger og bevæger dig så nedad mod den fredfyldte Glenmalure-dal, alt imens du kan nyde imponerende udsyn over Lugnaquilla, som er Wicklows højeste bjerg, mod syd.

Overnatning: Glenmalure

5

Dag 5: Afgang fra Glenmalure

Din vandreferie på The Wicklow Way er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger. Hvis du bor på Glenmalure Lodge, kan du enten tage Wicklow Way Bus eller en taxa til den nærliggende by Rathdrum, hvorfra du kan komme videre til Dublin med et direkte tog. Vi sender dig alle detaljer og køreplaner på forhånd.

*Distancerne kan variere afhængigt af indkvarteringsstederne.


Find vej til Marlay Park

Der er gode forbindelser mellem København og Dublin; både SAS, Norwegian og Ryanair har direkte ruter. Flyvetiden er ca. 2 t.
The Wicklow Way begynder i Marlay Park, som ligger i det sydlige Dublin. Parken ligger på Grange Road, og man kan komme dertil med bus 16 fra Dublin Lufthavn eller fra O’Connell Street i centrum af Dublin. Bussen stopper lige over for parkens indgang.

Du kan finde information om tider og priser på Bus Eireanns hjemmeside.


Find vej fra Glenmalure

/ Du kan enten tage en taxa eller Wicklow Way Bus til den nærliggende by Rathdrum (ca. 20 min.). Vi kan godt bestille taxaen for dig, men den skal betales kontant på stedet (ca. €15).
Fra Rathdrum kan du komme med tog til Dublin Connolly Station. Det tager ca. 1½ t.

Vi gør vores bedste for at holde ovenstående info opdateret, men der sker ofte ændringer i såvel køreplaner som priser, og vi kan derfor ikke garantere, at vi har den nyeste info. Vi anbefaler, at du selv tjekker op på forbindelserne. Brug f.eks. rome2rio.com, som er et rigtig godt redskab til at finde ud af, hvordan man kommer fra A til B. Hvis du skal booke fly, anbefaler vi Google Flights.

Klosterlandsbyen Glendalough fra det 6. århundrede
Udsigt over Dublin fra The Wicklow Way
I starten af The Wicklow Way kommer man gennem Tilbradden Forest
Vandresti på The Wicklow Way med det ikoniske bjerg Sugar Loaf i baggrunden
Udsigt til Great Sugar Loaf Mountain langs The Wicklow Way
Hest græsser neden for Sugar Loaf Mountain
Powerscourt Waterfall - det højeste vandfald i Irland
Powerscourt House and Gardens med Sugar Loaf Mountain i baggrunden
Vandring i tåge og moselandskab ved Mount Djouce
Udsigt over søen Lough Tay, også kendt som 'The Guinness Lake'
Lough Dan set fra The Wicklow Way
Pause med udsigt til søen Lough Tay
Vandreskilt på The Wicklow Way
Vandreskilt og vandrer på The Wicklow Way
Klosterlandsbyen Glendalough fra det 6. århundrede
St. Kevin's Church i den gamle klosterlandsby Glendalough
Udsigt over Upper Lake i Glendalough
Udsigt over The Upper Lake i Glendalough-dalen
Vandring ved Mullacor Saddle på The Wicklow Way
Udsigt til Carrawaystick Waterfall fra The WIcklow Way
Det hyggelige overnatningssted Glenmalure Lodge på The Wicklow Way

Turanmeldelser

5.00 baseret på 4 anmeldelse
24/08/2023

En super god tur, alt klappede bare og vi var heldige med fantastisk vejr hele vejen. Udover den flotte Irske natur var det nogle gode overnatningssteder og dejlige værter.
kan kun anbefales.

31/07/2023

Vi kan varmt anbefale denne tur. Havde kun gode oplevelser med alt: bestilling, ruten, naturen, overnatningsstederne, maden, folk vi mødte, mm.

25/06/2023

Virkelig god oplevelse; både selve vandreturen og Irland, men også Wild Rover Travel – kæmpe anbefaling herfra 🙂

30/05/2023

Fantastisk tur! Ruten var nem at følge, landskaberne var enestående og vi mødte kun søde mennesker. Overnatningsstederne er alt det, man ønsker af en tur til landet i Irland. Vi afsluttede hver dag med lækker mad og en Guinness. Ville klart gøre dette igen!

Skriv en anmeldelse

Vurdering