Cykling på stille og fredfyldte stier langs Rhôneflodens bredder.
Smukke landskaber med glitrende søer og vilde blomsterenge.
Udforsk de to livlige kulturbyer Genève og Lyon.
Bo i de postkortskønne landsbyer Pérouges og Seyssel.
Charmerende landsbyer og gastronomiske overraskelser.
Selvguidet cykelferie langs Rhônefloden bredder
Cykl fra Genèvesøen i Schweiz til Frankrigs gastronomiske hovedstad Lyon. Du følger den velafmærkede cykelrute Via Rhôna, der snor sig gennem bjergene og dalene omkring den nordlige del Rhônefloden. Cykl gennem de bjergtagende landskaber i regionerne Savoie og Bugey; gennem smalle kløfter, vinmarker og langs stille søbredder. Du vil opdage talrige middelalderlandsbyer langs den gamle flod, inden du til sidst arriverer i den elegante historiske by Lyon.
7 DAGES CYKELFERIE | 6.699 kr. pr. person i dobbeltværelse*.
*Rabat for grupper af tre i tremandsværelse. Skriv til os for at få en pris. |
||||||||||||||
CYKELLEJE | Hvis ikke du medbringer din egen cykel, kan du leje en cykel gennem os. Vores turcykler har minimum 21 gear. Det er også muligt at leje elcykler. Du vil modtage din lejecykel ved starten af din ferie og aflevere den, inden du tager hjem. Vi leverer cyklen til dit første overnatningssted (enten om aftenen på dag 1 eller om morgenen på dag 2) og afhenter den fra dit sidste overnatningssted efter din sidste cykeldag. Du skal blot oplyse os om din højde, så du får den rigtige cykelstørrelse, og så tager vi os af resten.
Priser
Cykler kommer med følgende udstyr:
|
||||||||||||||
INDKVARTERING | Alle indkvarteringsstederne er omhyggeligt udvalgt på baggrund af lokation, atmosfære og service. Vi har valgt komfortable 2- og 3-stjernede hoteller eller B&Bs med en suite-faciliteter og inkluderet morgenmad. De overnatningssteder vi normalt benytter, er listet nedenfor. Hvis et eller flere af hotellerne er optaget, booker vi et andet hotel af samme standard og informerer om det på forhånd. Det er muligt at bestille ekstra overnatninger på alle hotellerne langs ruten.
Hvis du ønsker det, er det muligt at opgradere til 3- og 4-stjernede hoteller mod et ekstra gebyr. Skriv til os for at få en pris. |
||||||||||||||
REJSEPERIODE | Fra 1. april til 31. oktober med start fredag, lørdag eller søndag. | ||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
Dag 1: Ankomst til Genève
Du ankommer til den stilfulde verdensby Genève og tjekker ind på dit hotel. Bagefter kan du tage en gåtur langs Genèvesøen – Europas største alpinsø – inden det er tid til at nyde en fordrink i en af de mange livlige barer langs Rhôneflodens bredder efterfulgt af en god middag.
Overnatning i Genève.
Dag 2: Genève til Seyssel
Distance: 60 km
Dette er den hårdeste cykeldag på ruten, da det går en del op og ned mellem bjergene og dalene på din vej fra Schweiz ind i Frankrig. De storslåede udsigter til Alperne er dog alle anstrengelserne værd! Du kommer til at cykle igennem den spektakulære passage Défilé de l’Écluse, inden du kommer ind i Rhône-alpernes smukke vinregion. Til sidst ankommer du til din overnatningsdestination; den charmerende lille by Seyssel, der ligger lige ved Rhôneflodens bredder.
På denne del af turen kommer du til at cykle på nogle lidt trafikerede veje, men resten af ugen bliver på stille stier. Det er også en mulighed at tage toget fra Genève til Seyssel og begynde cyklingen på dag 3.
Overnatning i Seyssel.
Dag 3: Seyssel til Champagneux
Distance: 60 km
Du forlader Seyssel og cykler mellem højderygge og plateauer på begge sider af Rhônefloden. Efter ca. 20 km kommer du til Chanaz, der er kendt som ”Savoies lille Venedig”. Her kan du nyde en dejlig pause i en af de charmerende restauranter langs Savières-kanalen.
Tilbage på cyklen fortsætter du mod Culoz og Belley – fredfyldte landsbyer med en rig kulturarv – inden du til slut når dit overnatningssted i Champagneux.
Overnatning i Champagneux.
Dag 4: Champagneux til Villebois
Distance: 45 km
I dag kommer du gennem byen Saint-Genix-sur-Guiers, som er kendt for sine briocher med knust lyserød praline – perfekt til at give energi til din videre færd.
Længere fremme er det værd at tage en kort afstikker mod landsbyen Glandieu for at se dens smukke vandfald. Du fortsætter til Morestel, der er kendt som ’malernes by’, og som domineres af et højt middelaldertårn. Der er fantastiske udsigter over det omkringliggende landskab herfra. Tag en gåtur gennem de smalle gader i den gamle by, inden du til slut cykler langs en skøn grøn sti, som forbinder ’La Vallée Bleue’ til Villebois, hvor du skal overnatte.
Overnatning i Villebois.
Dag 5: Villebois til Pérouges
Distance: 60 km
Denne etape bringer dig gennem de uspolerede landskaber i Bugey-regionen højt over Rhônefloden. Du passerer nogle virkelig hyggelige landsbyer denne morgen: Saint-Sorlin-en-Bugey og Sault-Brénaz samt den mere hemmelighedsfulde La Balme-les-Grottes med dens store grotter og maleriske centrum.
Endelig kan du ane dagens destination, når du nærmer dig den middelalderlige bjergtopby Pérouges, der regnes for en af de smukkeste landsbyer i Frankrig.
Overnatning i Pérouges.
Dag 6: Pérouges til Lyon
Distance: 50 km
Din sidste cykeldag langs Rhônefloden følger en smart designet rute, der forbinder parkerne og søerne i Grand Lyon inklusiv Le Grand Large og Miribel-Jonage. Herefter kommer du ind i selve den smukke kulturby Lyon stadig cyklende langs Rhôneflodens bredder, mens du passerer den centrale del af byen. Der hvor Rhônefloden løber sammen med Saône, kommer du til en ny spændende bydel fyldt med moderne arkitektur; den mest bemærkelsesværdige bygning er Musée des Confluences.
Du har mange forskellige muligheder resten af dagen. Ud over at byde på et væld af museer og et pulserende kulturliv er Lyon også kendt som Frankrigs gastronomiske hovedstad. Hvorfor ikke belønne dig selv for at have gennemført cykelturen med en lækker middag på en petit bouchon; en typisk lyonesisk restaurant.
Overnatning i Lyon.
Dag 7: Afgang fra Lyon
Din cykelferie langs Rhônefloden er ved vejs ende. Vi anbefaler at tage en ekstra dag eller to til at udforske smukke Lyon endnu mere.
Turanmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.
Skriv en anmeldelse