Selvguidede cykelferier i Danmark

Danmark har længe haft en veletableret cykelkultur med masser af gode, velholdte cykelstier og -ruter. Kobler man det med vores milde klima og flade landskab, så har man et ideelt sted for afslappede cykelferier, hvor de fleste kan være med. Der er et netværk af cykelruter på tværs af landet, som udgør over 11.000 km. Ruterne, der er sikre og velafmærkede, følger cykelstier, sceniske kystveje, stille småveje på landet og uforstyrrede skovstier. På grund af det flade terræn er ruterne som regel ikke videre fysisk krævende og egner sig derfor godt for hele familien.

Vi har udvalgt cykelruter, der kombinerer afslappet cykling med historiske steder, gyldne sandstrande og charmerende småbyer med farverige stråtækte huse. Udforsk den royale kulturarv og nogle af Danmarks mest imponerende slotte på vores cykelferie i Nordsjælland eller gå på opdagelse i vikingetiden, industrialiseringen og Søhøjlandet på vores cykelferie i Østjylland.

Alle vores selvguidede cykelferier i Danmark inkluderer bagagetransport, detaljerede rutebeskrivelser, kort og GPS tracks samt gode overnatningssteder. Hvis du ikke har en cykel selv, kan du leje en gennem os.


Cykelferie i Nordsjælland

Afslappet cykling i Nordsjælland fra København via Helsingør og Hillerød
7 dage
Let

Cykelferie i Østjylland

Let cykling med smukke naturoplevelser, spændende historie og hyggelige byer
6 dage
Let-moderat