7 dage
Varighed
Let-moderat
Sværhedsgrad
Tyskland
Sted
april-september
Rejseperiode

Følg smukke cykelstier gennem historiske landsbyer rig på bayersk kultur.

Cykl langs Isar-flodens isblå alpinvand.

Kør gennem det uspolerede Murnauer Moos, som er det største marskområde i Centraleuropa.

Nyd de idylliske landskaber og krystalklare søer, der byder på masser af bademuligheder.

Oplev fantastiske udsigter over Zugspitze og De Bayerske Alper.


Selvguidet cykelferie i Bayern

Oplev Bayerns smukke landskaber og spændende kulturarv på denne 7-dages cykelferie, der starter og slutter i regionens livlige, kosmopolitiske hovedstad München. Fra München cykler du sydpå for at udforske det smukke søområde mellem storbyen og de høje tinder i De Bayerske Alper. Dette område byder på uspoleret natur samt traditionelle landsbyer, og undervejs på din tur kommer du rundt i nogle af Bayerns allersmukkeste hjørner.

Mens du bevæger dig sydpå, kommer du tættere og tættere på Alpernes majestætiske tinder og forbi flere krystalklare søer som Starnbergersee, Staffelsee og Tegernsee. Du cykler gennem frodige alpinenge og vilde, romantiske dale, og i Garmisch-Partenkirchen har du mulighed for at tage en svævebane til toppen af Tysklands højeste bjerg – det mægtige Zugspitze. Herefter krydser du kortvarigt grænsen til Østrig, hvor den smukke Isar-flod har sit udspring, inden du følger flodens isblå strømmende vand hele vejen tilbage til München.

Undervejs kommer du igennem charmerende byer og landsbyer som Murnau, Wallgau og Bad Tölz med farverigt udsmykkede huse og tillokkende ’Biergärten’. Når du til slut returnerer til München, kan du forkæle dig selv med en forfriskende øl i den smukke Englischer Garten, som er en af verdens største byparker.

7 DAGE / 6 NÆTTER Fra 7.199 kr. pr. person i dobbeltværelse*.

*Højsæsontillæg i sommermånederne.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

CYKELLEJE Hvis ikke du medbringer din egen cykel, kan du leje en cykel gennem os. Alle cykler er udstyret med Shimano-gear, solide dæk, vandtætte cykeltasker, cykellås, pumpe og reparationsudstyr.
  • Turcykel (7/21 gear): 750 kr.
  • Elcykel: 2.000 kr.
INDKVARTERING Syv overnatninger på 3-stjernede hoteller (4-stjernet i München) med morgenmad og eget bad/toilet. Det er muligt at bestille ekstra overnatninger på alle hotellerne langs ruten. Nedenfor kan du se eksempler på de hoteller, vi normalt benytter. Vi samarbejder også med andre hoteller af samme standard i alle byerne, så den endelige hotelliste afhænger af, hvor der er plads på det givne tidspunkt.
REJSEPERIODE Fra 13. april til 7. september.
INKLUDERET
6 x overnatninger på 3- og 4-stjernede hoteller
6 x morgenmad
Velkomstmøde
Bagagetransport (1 stk. pr. person)
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
GPS tracks
Informationspakke inden afrejse
Service-hotline
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Transport til og fra München
Lokale turistafgifter
Frokost og aftensmad
Personlige udgifter (drikkevarer, snacks, drikkepenge etc.)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Cykelleje
Halvpension
Enkeltværelse(r)
SVÆRHEDSGRAD Denne tur har sværhedsgraden let-moderat. Der er et par korte stigninger, som kan være udfordrende, men så kan man altid hoppe af cyklen og trække. Du kommer til at cykle på gode, velholdte cykelstier og mindre veje. Der er kun enkelte, korte strækninger på hovedveje. Ruten er for det meste asfalteret, og så er der nogle længere passager langs velholdte skovstier. Samlet set er dette en forholdsvis let cykelrute, der egner sig rigtig godt til fritidscyklister!
1

Dag 1: Ankomst til München

Din cykelferie starter i München, hvor du indkvarterer dig på et godt hotel i hjertet af byen. Efter indtjekning får du en velkomstbriefing, og hvis du har lejet cykel, vil den blive udleveret og tilpasset, så du er klar til morgendagens etape. Hvis du ankommer tidligt, har du tid til at gå på sightseeing og f.eks. udforske Marienplatz med det berømte klokkespil på rådhustårnet og den store Frauenkirche-katedral. Det kan også varmt anbefales at slå sig ned og nyde livet i en Biergarten i den store flotte bypark Englischer Garten.

Overnatning: München

2

Dag 2: München til Murnau am Staffelsee

Distance: ca. 65 km

Efter morgenmad begiver du dig ud på turens første etape. Du starter med at cykle ud af München og kommer så gennem Forstenrieder Park, der fører dig til Starnberger See, som er et populært feriested. Du følger derefter cykelstien langs søens bred til Seeshaupt. Herfra fortsætter du gennem rustikke bayerske byer, forbi Osterseen-søerne og Riegsee til den lille by Murnau, hvor du skal overnatte. Murnau er en charmerende by med farverige huse, som ligger lige ved bredden af søen Staffelsee.

Overnatning: Murnau am Staffelsee

3

Dag 3: Murnau til Garmisch-Partenkirchen

Distance: ca. 40 km

Du begynder dagen med at cykle gennem det uspolerede Murnauer Moos-naturreservat, som er det største marskområde i Centraleuropa. Murnauer Moos er hjemsted for talrige dyre- og plantearter, som bl.a. inkluderer en masse farverige blomster, der smukt dekorerer engene. Du kan tage en pause i den fredelige landsby Eschenlohe, der ligger i den idylliske Loisach-dal. Bagefter fortsætter du langs floden Loisach til Garmisch-Partenkirchen med vidunderlige udsyn til Zugspitze.

Dagens etape er med vilje kort, så du har tid til at tage en tur med svævebanen Zugspitzebahn til toppen af netop Zugspitze, som er Tysklands højeste bjerg (billet ikke inkluderet). Svævebanen fører dig op i 2.962 meters højde, og herfra ’Tysklands tag’ er der i klart vejr en helt vidunderlig udsigt over Alperne.

Overnatning: Garmisch-Partenkirchen.

4

Dag 4: Garmisch-Partenkirchen til Wallgau

Distance: ca. 45 km + togtur

Dagen i dag begynder med en kort togtur over den østrigske grænse til Scharnitz* (for at undgå en stejl opstigning). Derfra går det blidt op ad bakke gennem romantiske kløfter og frodige enge til Isar-flodens udspring. Du følger derefter cykelstien langs Isar-floden gennem en solrig dal med fantastiske udsigter over Karwendel- og Wetterstein-bjergene. Byen Mittenwald er et stop værd; med sine pragtfulde, udsmykkede huse betragtes den af mange som den smukkeste by i De Bayerske Alper, og den blev beskrevet af Goethe som ”en levende billedbog”. Til slut når du dit overnatningssted i Wallgau, som er en idyllisk landsby rig på bayersk kultur.

*Bemærk venligst, at din togbillet til Scharnitz er inkluderet i prisen, men der er et ekstra tillæg på ca. €5 for at medbringe din cykel, som skal betales lokalt.

Overnatning: Wallgau.

5

Dag 5: Wallgau til Bad Tölz

Distance: ca. 50 km

Efter morgenmad fortsætter du langs Isar-floden og passerer bl.a. den smukke sø Sylvenstein og den maleriske landsby Lenggries, inden du når dagens mål: Bad Tölz. Denne attraktive kurby ligger i skæringspunktet mellem to gamle handelsruter – Isar-floden og saltruten fra Reichenhall til Allgäu – hvilket hurtigt gjorde den til en blomstrende købstad. De prægtige, freskoudsmykkede huse er et vidnesbyrd om denne guldalder. Bad Tölz holder stædigt fast i sine gamle skikke, og det er ikke ualmindeligt at se lokale iført traditionel bayersk tøj, så her får du bayersk kultur for alle pengene!

Overnatning: Bad Tölz.

6

Dag 6: Bad Tölz til München

Distance: ca. 60 km

På din sidste cykeldag følger du cykelstien langs Isar-floden gennem Geretsried og Wolfratshausen til Grünwald. Efter et par korte stigninger ankommer du atter til München, hvor det hele startede, og du kan bruge resten af dagen på at udforske de seværdigheder, du ikke nåede i starten af turen.

Overnatning: München.

7

Dag 7: Afgang fra München

Din bayerske cykelferie er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger.


Find vej til og fra München

  Du kan flyve til lufthavnen i München fra de fleste storbyer i Europa.
  Fra lufthavnen kan du komme ind til centrum med S-Bahn-linjerne S1 og S8, der afgår hvert 10. minut. Turen ind til hovedbanegården tager ca. 40 min.
Hvis du rejser i bil, kan du parkere på en offentlig parkeringsplads, som koster ca. €15 om dagen (skal betales lokalt). Det er hverken muligt eller nødvendigt at reservere plads på forhånd!

Vi gør vores bedste for at holde ovenstående info opdateret, men der sker ofte ændringer i såvel køreplaner som priser, og vi kan derfor ikke garantere, at vi har den nyeste info. Vi anbefaler, at du selv tjekker op på forbindelserne. Brug f.eks. rome2rio.com, som er et rigtig godt redskab til at finde ud af, hvordan man kommer fra A til B. Hvis du skal booke fly, anbefaler vi Google Flights.

Cykelferie i Bayern langs Isar-floden
Cykelferie i Bayern
Turen starter og slutter i regionens livlige, kosmopolitiske hovedstad München
Cykling i Bayern
Riegsee
Murnau
Cykelferie i Bayern
Loisach-floden
Garmisch-Partenkirchen
Bjergene i Mittenwald
Isar-floden
Isar-floden
Lake Sylvenstein
Bad Tolz og Isar-floden
Bad Tolz
Bad Tolz
Cykling ved Tegernsee

Turanmeldelser

Der er ingen anmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Vurdering