Fortryllende vandring mellem Alpernes udløbere og romantiske bayerske søer.
Oplev historiske kirker, indbydende biergartens og charmerende bayerske landsbyer.
Nyd vidunderlige udsigter til de fjerne Alper, som du nærmer dig dag for dag.
Gå gennem de utæmmede og romantiske kløfter Ammerschlucht og Pöllatschlucht.
Afslut turen med manér ved Kong Ludvigs eventyrslotte Neuschwanstein og Hohenschwangau.
König-Ludwig-Weg: Selvguidet vandreferie i Oberbayern
På denne vandreferie følger du König-Ludwig-Weg fra den smukke sø Starnberger See til de ikoniske eventyrslotte i Füssen.
König-Ludwig-Weg er opkaldt efter Kong Ludvig 2. af Bayern, som regerede over det selvstændige bjergrige fra 1864 til sin død i 1886. Kongen følte en dyb kærlighed og nær forbindelse til det pragtfulde bjerglandskab i Oberbayern, som man kommer igennem på denne vandreferie. Ruten starter ved bredden af Starnberger See, hvor Kong Ludvigs liv under mystiske omstændigheder endte, og slutter ved hans mest berømte arkitektoniske mesterværk Schloss Neuschwanstein, der ligger tæt på Schloss Hohenschwangau, hvor Ludvig voksede op. Landskabet, man kommer igennem undervejs, er vidunderligt. Fra de romantiske søer Starnberger See og Ammersee, der ligger mellem blidt bølgende bakker, bliver terrænet mere bjergrigt i takt med, at man bevæger sig tættere og tættere på de mægtige Alper.
”Denne vandrerute er nok alene på grund af sine betagende udsigter den skønneste i Sydtyskland.” – Turen går til Europas smukkeste vandreruter
Rutens højeste punkt er Hohenpeissenberg (988 m), der anses for at have de fineste panoramaudsigter af alle bjerge i Bayern. Du kommer også forbi utallige spændende kulturelle og religiøse steder inklusive en del klostre og freskoudsmykkede kirker. Du kommer til at bo på rigtig gode hoteller i charmerende bayerske landsbyer, og der er masser af muligheder for at få stillet tørsten i indbydende biergartens på vejen!
8 DAGE / 7 NÆTTER | Fra 5.795 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.
*Rabat for børn, der sover på samme værelse som deres forældre. |
||||||||||||||||
INDKVARTERING |
Syv overnatninger på smukke 3-stjernede hoteller og kroer med eget bad/toilet. De overnatningssteder vi normalt benytter, er listet nedenfor. Hvis et eller flere af stederne er optaget, booker vi et andet sted af samme standard og informerer om det på forhånd
|
||||||||||||||||
REJSEPERIODE | Fra 7. april til 7. oktober med start fredag, lørdag, søndag og mandag. | ||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
||||||||||||||||
SVÆRHEDSGRAD | Denne vandreferie har sværhedsgraden let til moderat og kræver, at du er i nogenlunde god form. Du følger velafmærkede jord- og asfaltstier gennem Alpernes forbjerge, og etaperne tager mellem 4-6 timer. | ||||||||||||||||
VANDRING MED HUND | Det er muligt at medbringe din hund på denne tur. Vi arrangerer gerne hundevenlig indkvartering (ruten kan variere en smule). Kontakt os for yderligere information og oplys os om din hunds størrelse og race.
NB: Ekstra udgifter for din hund (f.eks. i offentlig transport eller på hotellet) er ikke inkluderet i turens pris og skal betales på stedet. |
Dag 1: Ankomst til Bernried ved Starnberger See
Din tur starter i den lille kønne landsby Bernried på bredden af den stille Starnberger See. Hvis du har tid, er det værd at tage færgen over til Berg og besøge det lille mindekapel, der ligger der, hvor man fandt såvel Kong Ludvig som lægen von Gudden død, efter de sammen havde begivet sig ud på en spadseretur ved søen. Deres død er omgærdet af stor mystik, da man aldrig har kunnet finde ud af, hvad der skete.
Overnatning i Bernried.
Dag 2: Starnberger See til Ammersee
Distance: 21 km | Opstigning: 250 m | Nedstigning: 150 m | Tid: ca. 5½ t.
Din første vandredag ad König-Ludwig-Weg bringer dig gennem et naturreservat langs bredden af Starnberger See. Når du når den lille bjergtop Ilkahöhe, kan du nyde en storslået udsigt over søen. Du kommer gennem kønne bayerske landsbyer med lokkende biergartens, inden du når Kloster Andechs (der har eget bryggeri, som lokker med mere øl!). Herfra skal du på en kort bustur til Herrsching, der ligger ved bredden af Ammersee, som du krydser med en færge over til Diessen.
Overnatning i Diessen.
Dag 3: Diessen til Wessobrunn
Distance: 13 km | Opstigning: 250 m | Nedstigning: 100 m | Tid: ca. 4½ t.
Fra Diessen fører stien dig forbi den smukke barokkirke Marienmünster, så over dejlige enge og ind i den fredfyldte skov Stiller Wald. En herlig bakketopsti leder dig herefter til Wessobrunn, hvor du kan besøge ’Den Grå Hertug’ (et historisk klokketårn). På denne sidste strækning kan du nyde storslåede udsigter, der bl.a. inkluderer det første glimt af det mægtige Zugspitze, som er Tysklands højeste bjerg.
Overnatning i Wessobrunn.
Dag 4: Wessobrunn til Peiting
Distance: 21 km | Opstigning: 450 m | Nedstigning: 400 m | Tid: ca. 5 t.
På dagens etape kommer du gennem afsidesliggende hedelandskaber og søvnige småbyer ved forbjergene til De Bayerske Alper. En stejl opstigning bringer dig til toppen af Hohenpeissenberg (988 m), som er det højeste punkt på König-Ludwig-Weg. Herfra er der panoramiske udsyn til Alperne og Allgäu-regionen. Der ligger også en café, som er et ideelt sted at spise frokost og nyde udsigten. Bagefter fortsætter du nedad gennem skove og over marker hele vejen til Peiting.
Overnatning i Peiting.
Dag 5: Peiting til Wildsteig/Bad Bayersoien
Distance: 14 km | Opstigning: 250 m | Nedstigning: 100 m | Tid: ca. 4½ t.
I dag venter en spektakulær og eventyrlig vandrerute gennem den utæmmede og romantiske kløft Ammerschlucht. En række små broer fører dig højt over Ammer-floden gennem kløften til kirken Rottenbuch, der er meget overdådigt udsmykket indvendigt. Du fortsætter gennem bakker og enge til landsbyen Wildsteig, som byder på pragtfulde udsyn til Alperne, der kommer tættere og tættere på!
Overnatning i Wildsteig/Bad Bayersoien.
Dag 6: Wildsteig/Bad Bayersoien til Buching
Distance: 19 km | Opstigning: 150 m | Nedstigning: 200 m | Tid: ca. 5 t.
Denne morgen vandrer du gennem dejlige skove og idylliske hedelandskaber til den verdensberømte kirke Wieskirche, som er på UNESCOs Verdensarvsliste. Bagefter fortsætter du gennem landlige omgivelser, skove og blomsterfyldte enge til Buching.
Overnatning i Buching.
Dag 7: Buching til Füssen
Distance: 17 km | Opstigning: 300 m | Nedstigning: 300 m | Tid: ca. 4½ t.
Den sidste etape af König-Ludwig-Weg er blandt de allerbedste vandreture i Tyskland. Du starter ud med at gå gennem naturreservater og forbi den lille smukke sø Hegratsrieder See. Her kan du enten fortsætte ad søbredsstien langs den nærliggende Forggensee til Füssen, eller du kan vælge en mere udfordrende rute, der går op gennem kløften Pöllatschlucht til Kong Ludvigs eventyrslot Schloss Neuschwanstein. Til slut vandrer du gennem et skovområde langs den østrigske grænse til den historiske handelsby Füssen, hvor König-Ludwig-Weg slutter.
Overnatning i Füssen.
Dag 8: Auf Wiedersehen!
Din vandreferie langs König-Ludwig-Weg er ved vejs ende, medmindre du har bestilt ekstra overnatninger. Det kan varmt anbefales at tage en ekstra overnatning i Füssen, så der er god tid til at udforske slottene og se de andre spændende attraktioner, som byen byder på.
Find vej til Bernried
Afgang fra Füssen
Fra Füssen er der direkte tog til München Hbf (2 t.). | |
Hvis du skal tilbage til Bernried for at hente din bil, kan vi reservere en plads til dig i en minibus, som kører hver dag mellem Füssen og Bernried. Det koster 600 kr. pr. person (220 kr. pr. hund). Hvis du ønsker at booke en plads, kan du blot skrive det i kommentarfeltet på bookingsiden. |
Turanmeldelser
Vi er to veninder, der vandrede König Ludwigs Weg fra 21.-27. maj 2022. Turen var utrolig smuk med masser af blomstrende enge med køer med klokker og mænd i lederhosen i landsbyerne og dejlige øl og hvidvin. Det var skønt at gå mod alperne og opleve hvordan landskabet, bakkerne/bjergene og udsigterne ændrede sig.
Vejret var smukt. Vi havde en dag med regnvejr, hvor vi skulle være gået gennem Ammer slugten, men en dame på turistkontoret i Peiting frarådede på det kraftigste en tur igennem slugten den dag, da kraftig regn natten før havde gjorde stierne meget glatte. Vi tog derfor istedet bussen fra Peiting til Rotterbuch (fandt senere ud af at der er en alternativ rute) og nød at have god tid resten af dagen.
Turen er ikke hård selvom der er dage hvor man går lidt langt. Der er få stigninger og en del asfalt. Det gjorde os ikke noget. Så var der overskud til at gå og nyde udsigter og sludre undervejs.
Hotellerne var virkelig gode og rene og havde masser af personlighed (på den gode måde). Kortmaterialet og anbefalinger til restauranter (og information om hvilke dage de holder lukket) var virkelig godt. Tip: På første dag går man det meste af vejen, ikke på den officielle Kong Ludwig rute og der er ikke skilte. Download derfor de gode gps kort og følg dem istedet for at se på papir-kortet. Så farer man ikke vild.
Vi giver 5 stjerner til turen og til Wild Rover Travel.
Vi vandrede König Ludwigs Weg i påsken 2022. Overordnet er der tale om en pæn, men relativt let vandretur med fine udsigter og gode hoteller (og masser af Bayerisk øl!). Vi oplevede lidt problemer i starten af turen hvor rejsematerialerne ikke var ankommet til første hotel, men efter at have skrevet en email til Wild Rover kl. 20:30 en lørdag aften blev problemerne løst effektivt og hurtigt. På trods af det tidlige tidspunkt var vejret overraskende godt med sol alle undtagen 2 dage og temperature op til 20 grader! Der var ikke så mange andre vandrere men til gengæld var der masser af forårsblomster og ramsløg i skovene. Vi valgte på dag 4 (Wessobrunn til Peiting) at gå en lidt anden vej via Paterzeller Eibenwald som er en ret gammel skov med mange taks-træer. Det føjer ca 9 km og 200 højdemeter til dagen og kan klart anbefales for de friske! På dag 6 (Wildsteig til Buching) går en del af den planlagte tur via en relativt trafikeret vej. For at undgå dette kan man nemt gå i højden når man kommer til Almstube Trauchgau (km 13,80) hvor man går mod Trauchgauer Höhenweg som kan følges næsten hele vejen til Buching. Er man endnu mere frisk kan man i stedet fortsætte højere op og krydse en bjergryg, gå ned på den anden side og følge floden Halblech til Buching. Denne version giver en tur på 30 km og 830 højdemeter (tog os 8 timer alt i alt). Den sidste dag fra Buching til Füssen er ret flad og ligetil og involverer desværre et langt stykke på asfalt. En alternativ høj tur kan laves hvis man starter med at gå gennem Buching op på Buchenberg og derfra hele vejen mod Tegelberg. I påsken var der for meget sne over 1500 meter til at bestige Tegelberg og i stedet kan man gå ned gennem et skisportsområde. Højeste punkt bliver da ca. 1400 meter på gode stier. Man kommer derefter ind i Hohenschwangau med udsigt til de to slotte. Det er muligt at tage en vej over en anden bjergryg (parallelt med den planlagte rute) helt til Füssen hvis man gerne vil undgå trafikken omkring Neuschwanstein. Hele turen bliver 25 km og 1100 højdemeter op og ned.
Skriv en anmeldelse