Oplev en af Korsikas klassiske langdistanceruter og få din bagage transporteret.
Gå ad velmarkerede vandrestier langs det funklende hav, dybe kløfter og uberørte skove.
Opdag Korsikas utæmmede bjergrige indre og den gamle hovedstad Corte.
Se de spektakulære solnedgange over Porto-bugten på den vilde vestkyst.
Nyd storslåede udsigter over de dramatiske klipper Calanches de Piana, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.
Vandring ad den klassiske Mare a Mare-rute fra Corte til Piana
Mare a Mare Nord er, ud over at være en klassisk kyst-til-kyst-rute, en af de bedste vandreruter på hele Korsika. Denne version af ruten begynder i bjergfæstningsbyen Corte med de omkringliggende dybe kløfter og fredfyldte skove. Derfra kommer du til nogle mere udfordrende bjergstier, der krydser det utæmmede område Niolu med de små kønne landsbyer, inden du til sidst når vestkysten og den usædvanligt smukke Porto-bugt.
Derfra kommer du til nogle mere udfordrende bjergstier, der krydser det utæmmede område Niolu med de små kønne landsbyer, inden du til sidst når vestkysten og den usædvanligt smukke Porto-bugt. Langs vejen kommer du til at krydse en del vandløb og har mulighed for at bade i de mange krystalklare klippesøer. Din vandretur ender i landsbyen Piana, der ligger højt oppe over Porto-bugten og er listet som en af Frankrigs smukkeste landsbyer. De imponerende havklipper Les Calanque de Piana, der rejser sig i Porto-bugten, er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af deres unikke skønhed.
Denne tur er designet til dem, der ønsker at få mest muligt ud af deres vandreferie midt i Korsikas fantastiske landskaber og samtidig nyde komforten ved at få bagagen transporteret.
7 DAGES VANDRETUR | Fra 6.699 kr. pr. person i dobbeltværelse*
*Højsæsontillæg i juli og august. |
||||||||||||||
INDKVARTERING | 6 overnatninger på 2- og 3-stjernede hoteller med morgenmad. Alle værelser er en-suite. | ||||||||||||||
REJSEPERIODE | Maj til september. | ||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
Dag 1: Ankomst til Corte
Din vandreferie starter i Corte, som er Korsikas historiske hovedstad. Det tager ca. to timer at komme til Corte fra Bastia med tog, og det er en meget smuk togtur. Om eftermiddagen kan du tjekke ind på dit hotel.
Overnatning: Corte
Dag 2: Scala di Santa Regina
Distance: 12 km | Opstigning: 850 m | Nedstigning: 500 m| Tid: ca. 5 t.
Efter morgenmad får du et lift fra Corte til starten af dagens rute, der går gennem kløften Scala di Santa Regina. Fra klipperne over Golo-floden er der fantastiske udsigter. Du følger en gammel muldyrsti til dit næste overnatningssted i Calacuccia, der ligger højt på en sydvendt skråning i spidsen af dalen med det majestætiske Monte Cinto-massiv bagved og den smukke blå Calacuccia-sø nedenunder.
Overnatning: Calacuccia
Dag 3: Radule-vandfaldet og GR20
Distance: 18 km | Opstigning: 900 m | Nedstigning: 554 m| Tid: ca. 6 t.
Dette er en smuk vandredag til Verghio-skoven. Du forlader Mara a Mare-stien for at komme til det imponerende Radule-vandfald, og herefter går du langs den berømte GR20-sti, til du når dit overnatningssted i det gamle skisportsområde Col de Verghio. Der er masser af muligheder for at bade i søer undervejs.
Overnatning: Hotel Castel di Verghio
Dag 4: Evisa via Aitone-søerne
Distance: 11 km | Opstigning: 400 m | Nedstigning: 850 m| Tid: ca. 4 t.
Efter Col de Vergio går det nedad gennem en kastanjeskov med udsigt over Aitone-floden og dens smukke småsøer. Ruten slutter i den hyggelige bjerglandsby Evisa, som er Korsikas kastanjehovedstad. Korsika er berømt for sine kastanjer, der bruges i mange lokale madvarer som f.eks. mel, kager og øl!
Overnatning: Evisa
Dag 5: Evisa til Porto via Ota
Distance: 15 km | Opstigning: 650 m | Nedstigning: 1.450 m| Tid: ca. 5½ t.
Fra Evisa har du en skøn vandretur i vente ned gennem Spelunca-kløften gennem tykke skove med kastanje- og stenegetræer langs stier og broer opført af genueserne. Man kan ikke undgå at blive imponeret over det smukke landskab her. Den charmerende landsby Ota er et ideelt sted at holde en pause, inden du fortsætter nedad til den skønne lystbådehavn Porto.
*Vi vil stærkt anbefale at tage en ekstra overnatning her og holde en velfortjent hviledag ved poolen eller stranden – eller måske tage en sejltur for at beundre den spektakulære kystlinje langs Porto-bugten.
Overnatning: Porto
Dag 6: Fra Porto til Piana
Distance: 11 km | Opstigning: 869 m | Nedstigning: 689 m | Tid: ca. 4 t.
På denne sidste vandredag vandrer du langs havet, inden du begynder at gå op ind i landet mod bjergtinden Capu d’Ortu. Nyd skyggen og de fantastiske udsigter over de dramatiske røde klipper Calanches de Piana, som er på UNESCOs Verdensarvsliste.Du overnatter i Piana, som er på listen over de smukkeste landsbyer i Frankrig på grund af sin spektakulære placering med eventyrlige udsigter til de omkringliggende bjerge, bugten og de røde havklipper.
Overnatning i Piana.
Dag 7: Afgang
Din vandretur er ved vejs ende. Du kan tage bussen til Calvi eller Ajaccio, eller vi kan arrangere privat transport til dig.
Vigtigt: Der er ingen busser på søn- og helligdage bortset fra i juli og august.Hvis du ønsker at bestille ekstra overnatninger i Piana, Calvi eller Bastia, kan du blot skrive dette i kommentarfeltet på bestillingssiden.
Turanmeldelser
Corte til Piana ruten er en rigtig fin måde at opleve smukke og bjergrige Korsika på. Alt logistik fungerede perfekt, og Europe Active appen fungerede super effektivt.
Da det er meget varmt at vandre på Korsika i juli måned, vil vi anbefale at tage afsted i enten forsommeren eller i sensommeren.
Derudover har vi kun de bedste anbefalinger til både ruten og til Wild Rover Travel.
Min veninde og jeg havde en fuldstændig formidabel vandretur fra Corte-Piana. Ruten er ubeskrivelig smuk. Hotellerne gode. Især det sidste hotel i Piana trumfede.
Wild rover travels samarbejde med Europe Active får alt til at fungere smidigt. Man skal blot være opmærksom på, at rejsen til og fra start og slutdestinationerne skal planlægges nøje, da den offentlige transport på øen kan være mangelfuld. En god mulighed kan være fly fra Nice til Aiaccio. Muligvis er der også gode båd-forbindelser fra Italien, så snart Covid19-tests ikke er krav længere.
We’re a couple who took this trip in July. It was our first big hiking trip, so we were not totally sure what to expect. We chose Wild Rover because they are reasonably priced and their agendas were flexible.
However, we can can say straight away that this was a great way to see the wild side of Corsica, and we really enjoyed the walking experience. Having your baggage transported ahead of you is a genius move, really allowing you to enjoy the days walk with the minimum of gear.
Going in July meant the weather is pretty warm even up in the mountains. You need to have good walking shoes, moderate fitness and a sense of adventure to get the most out of this holiday. You’ll be rewarded with a beautiful walking experience and a truly memorable holiday.
Skriv en anmeldelse