5 dage, 8 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Tyskland
Sted
april-oktober
Rejseperiode

Følg ’Tysklands smukkeste vandrerute’ ad stier højt over Rhinen.

Oplev den UNESCO-beskyttede region Den Øvre Mellemrhindal langs Tysklands mest berømte flod.

Få øje på utallige bakketopslotte mellem det uendelige hav af vinmarker.

Bo i idylliske flodbyer med charmerende bindingsværkshuse.

Nyd de verdensberømte rieslingvine fra Rheingau i de hyggelige vinbarer Straußenwirtschaften.


Selvguidet vandreferie i Rhindalen

Vandreruten Rheinsteig følger den østlige bred af Rhinen – som regel langs en højderyg over floden. Den berømte strækning langs Rhinen, der i 2002 fik verdensarvsstatus, er det slotsrige stykke mellem Rüdesheim og Koblenz. Oberes Mittelrheintal eller Den Øvre Mellemrhindal, som strækningen hedder, imponerer ikke kun på grund af sin slotstæthed, der er den største i verden, men også på grund af de spektakulære udsigter over stejlt skrånende vinmarker og Rhinens dramatiske slyngninger.

Rheinsteig: En førsteklasses vandrerute

Rheinsteig har været nomineret som Tysklands smukkeste vandrerute og har af Deutsches Wanderinstitut fået certificeringen ’Top Trails of Germany’. Denne certificering gives til kvalitetsvandreruter, der er godt markerede, godt vedligeholdte, og som der løbende føres tilsyn med. Ruterne udmærker sig desuden ved at følge naturlige stier uden trafik og ved at kombinere smukke landskaber med kulturelle højdepunkter.

På denne vandreferie finder du ud af, hvorfor Rhinen i århundreder har fascineret besøgende. Du kommer til at gå ad bølgende stier gennem vinmarker, dybe kløfter og stille skovområder med daglige distancer på 13-21 km. Du vil sikkert oparbejde en god tørst i løbet af vandringerne, og den kan du glæde dig til at slukke med et glas af den verdensberømte regionale Rheingau-rieslingvin, når du når frem til målbyerne. Rheingau-regionen er kendt for sine idylliske vinsteder og utallige vinbarer, der kaldes Straußenwirtschaften, hvor du inviteres til at smage den lækre lokale riesling. En vandretur langs Rheinsteig er med andre ord en perfekt ferie for vandrere og vinelskere!

På vores 8-dages vandreferie langs Rheinsteig fra Rüdesheim til Koblenz kommer du til at gå på Rhindalens mest spektakulære strækning. Vi tilbyder også en kortere version af turen på 5 dage, hvor du vandrer ad Rheinsteig fra Rüdesheim til St. Goarshausen.

5 DAGE / 4 NÆTTER Fra 3.695 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

*Rabat for børn, der sover på samme værelse som deres forældre.
*Højsæsontillæg i de travle sommermåneder.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

8 DAGE / 7 NÆTTER Fra 5.795 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.

*Rabat for børn, der sover på samme værelse som deres forældre.
*Højsæsontillæg i de travle sommermåneder.
*Solotillæg for enkeltrejsende.

INDKVARTERING

Syv overnatninger på smukke 3-stjernede hoteller og kroer med eget bad/toilet. De overnatningssteder vi normalt benytter, er listet nedenfor. Hvis et eller flere af stederne er optaget, booker vi et andet sted af samme standard og informerer om det på forhånd.
REJSEPERIODE 2. april til 9. oktober.
INKLUDERET
4 / 7 overnatninger på udvalgte overnatningssteder
4 / 7 x morgenmad
Bagagetransport
Vinsmagning
Kort og detaljeret rutebeskrivelse (på engelsk)
GPS tracks
Service-hotline
IKKE INKLUDERET
Fly og rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Transport til Rüdesheim og fra Koblenz/St. Goarshausen
Lokale turistafgifter
Personlige udgifter (drikkevarer, snacks, drikkepenge etc.)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger
Enkeltværelse(r)
SVÆRHEDSGRAD Denne vandreferie har sværhedsgraden moderat. Du vandrer mest på vinmark- og skovstier og på enkelte stenede stier. Turen kræver, at du er i nogenlunde god form og sikker på benene, når du skal op og ned ad højderygge. Etaperne tager op til 6 timer med daglige distancer på op til 21 km.
VANDRING MED HUND Det er muligt at medbringe din hund på denne tur. Vi arrangerer gerne hundevenlig indkvartering (ruten kan variere en smule). Kontakt os for yderligere information og oplys os om din hunds størrelse og race.

NB: Ekstra udgifter for din hund (f.eks. i offentlig transport eller på hotellet) er ikke inkluderet i turens pris og skal betales på stedet.

1

Dag 1: Ankomst til Rüdesheim

Din vandreferie langs Rhinen begynder i den gamle vinhandelsby Rüdesheim, hvor der har været produceret vin siden romertiden. Den lille by vrimler med hyggelige vinbarer og historiske bindingsværkshuse.

Overnatning i Rüdesheim.

2

Dag 2: Rüdesheim til Lorch

Distance: 21 km | Opstigning: 660 m | Nedstigning: 680 m | Tid: ca. 5½ t.

Du starter din vandring ad Rheinsteig med at bevæge dig op i bakkerne oven over Den Øvre Mellemrhindal. Dette kan også gøres uden nogen form for fysisk anstrengelse ved at tage svævebanen! Du kan nyde det første ud af mange panoramaudsyn, når du går forbi Niederwald-jagthytten mod den charmerende flodby Assmanshausen, der er kendt for sine udsøgte rødvine. Dagens endestation er landsbyen Lorch, hvor du finder en masse smukke bindingsværkshuse, som er typiske for denne region.

Overnatning i Lorch.

3

Dag 3: Lorch til Dörscheid/Kaub

Distance: 13 km | Opstigning: 460 m | Nedstigning: 460 m | Tid: ca. 4 t.

Dagens rute er en skøn en af slagsen, der byder på mange højdepunkter. Du kommer bl.a. forbi de gamle borge Nollig og Gutenfels samt det ikoniske lille toldslot Pfalzgrafenstein, der ligger på en ø lige midt i floden. Du kommer til at gå ad panoramiske bakketopstier med pragtfulde udsigter over Rhindalen. Om eftermiddagen bliver du enten indkvarteret i Kaub, der ligger på flodbredden, eller oppe på højderyggen over floden i nabobyen Dörscheid.

Overnatning i Dörscheid/Kaub.

4

Dag 4: Dörscheid/Kaub til St. Goarshausen

Distance: 19 km | Opstigning: 590 m | Nedstigning: 620 m | Tid: ca. 6 t.

Du befinder dig nu i hjertet af Den Øvre Mellemrhindal karakteriseret ved sine bugtede stier, fantastiske udsigter og legendariske slotte. Dagens rute fører dig forbi Rhinens mest berømte klippe: den 132 m høje Lorelei, hvor den lyshårede Rhinhavfrue ifølge sagnet har lokket utallige sømænd i døden. Der er et pragtfuldt udsigtspunkt her ved det snævreste punkt på Rhinen, og du kan dykke ned i stedets mange myter og legender i det fascinerende besøgscenter.

Den sidste strækning leder dig forbi Dreiburgenblick (”Treborgsudsigten”), hvor du har en fantastisk udsigt over slottene Katz, Maus og Rheinfels. Det er en passende afslutning på en vidunderlig vandring, inden du går ned til den kønne flodby St. Goarshausen, hvor du skal overnatte.

Overnatning i St. Goarshausen.

5

Dag 5: St. Goarshausen til Kamp Bornhofen

Distance: 21 km | Opstigning: 690 m | Nedstigning: 700 m | Tid: ca. 6 t.

For dem der har valgt den korte tur på 5 dage, er vandreferien slut denne morgen efter morgenmad.

Ruten i dag bringer dig gennem Filsener Lay, som er et af regionens smukkeste naturreservater. Du kommer forbi de to slotte Sterrenberg og Liebenstein, der ligger knap 100 m fra hinanden. De er kendt som ”De Fjendtlige Brødre” på grund af en legendarisk strid mellem to grevesønner, der endte i et fjendskab så stærkt, at de fik bygget en mur til at adskille deres slotte. Dagens mål er vinbyen Kamp Bornhofen.

Overnatning i Kamp Bornhofen.

6

Dag 6: Kamp Bornhofen til Braubach

Distance: 17 km | Opstigning: 620 m | Nedstigning: 620 m | Tid: ca. 5½ t.

Ruten til Braubach fører dig bl.a. forbi jagtslottet Liebeneck og den imponerende højborg Marksburg, som er det eneste af bakketopslottene i Mittelrhein, der aldrig er blevet ødelagt. Vi anbefaler varmt, at du tager dig tid til at besøge dette vidunderlige middelalderslot. Marksburg ligger på en stejl, næsten utilgængelig klippe, og er beskyttet af en række originale porte og vindebroer, som virkelig hensætter en til middelalderen.

Dagens destination er vinbyen Braubach, der er omgivet af bymure og har mange gamle bindingsværkshuse.

Overnatning i Braubach.

7

Dag 7: Braubach til Koblenz

Distance: 20 km | Opstigning: 690 m | Nedstigning: 680 m | Tid: ca. 5½ t.

Den sidste etape på din vandretur langs Rheinsteig byder på mange højdepunkter; fortryllende skove, den blomstrende dal Bienhorntal og selvfølgelig flere slotte og panoramaudsigter. Et særligt højdepunkt er den spændende strækning gennem kløften Ruppertsklamm. Du krydser Rhinen via Pfaffendorfer-broen, inden du afslutter din vandreuge ved landtangen Deutsches Eck (”Det Tyske Hjørne”) i Koblenz, hvor Rhinen møder Mosel.

Du kan bruge aftenen på at udforske den barokke gamle bydel eller tage svævebanen højt op over Rhinen til fæstningen Ehrenbreitstein

Overnatning i Koblenz.

8

Dag 8: Afgang

Din vandreferie langs Rhinen er ved vejs ende, medmindre du har bestilt ekstra overnatninger.


Find vej til Rüdesheim

  Den nærmeste lufthavn er Frankfurt.
Rüdesheim ligger ca. 1½ t. med tog fra lufthavnen i Frankfurt (via Wiesbaden) eller 40 min. med taxa. Find tider og priser hos Deutsche Bahn.
Hvis du rejser i bil, så er der et begrænset antal parkeringspladser ved det første hotel, hvor man kan holde gratis. Vær dog opmærksom på, at de ikke kan reserveres på forhånd, og man derfor ikke kan være sikker på, at de er ledige. Der er også offentlige parkeringspladser i Rüdesheim, hvor man kan parkere. Det koster ca. 10 euro pr. dag.

Afgang fra Koblenz / St. Goarshausen

Fra Koblenz kan du komme til Frankfurt Lufthavn med direkte tog på ca. 1½ t. Fra Koblenz Hbf er der også gode forbindelser til de mindre lufthavne Frankfurt HahnDüsseldorf og Köln Bonn samt til mange forskellige byer i Tyskland og Europa. Find tider og priser hos Deutsche Bahn.
Hvis du skal tilbage til Rüdesheim for at hente din bil, kan du tage toget. Der er meget regelmæssige tog langs floden. Det tager 1 t. fra Koblenz til Rüdesheim og 25 min. fra St. Goarshausen til Rüdesheim.

Det er også muligt at returnere fra enten Koblenz eller St. Goarshausen til Rüdesheim med med båd langs Rhinen.
Vandring langs Rhinen fra Rüdesheim til Koblenz
Vandring på Rheinsteig, Rüdesheim
Ehrenfels slot
Udsigt over Rhinen til Bacharach
det ikoniske lille toldslot Pfalzgrafenstein, der ligger på en ø lige midt i floden
Kaub am Rhein
Kaub am Rhein
Bo i idylliske flodbyer med charmerende bindingsværkshuse
Udsigt over slottene Gutenfels og Pfalzgrafenstein
Udsigtspunkt over Burg Katz
Lorelei
Udsigt over Burg Maus
St. Goarshausen
Den imponerende højborg Marksburg, Braubach
Svævebanen ver Rhinen i Koblenz

Turanmeldelser

5.00 baseret på 1 anmeldelse
18/04/2022

Vi vandrede Rheinsteig i oktober 2021 og det var samtidig vores første tur med Wild Rover. Turen er egentlig arrangeret af tyske Eurohike, men al kommunikation går (på dansk) via Wild Rover og det fungerede faktisk rigtig fint. Selve turen er en meget flot vandretur langs Rhinen fra Rüdesheim til Koblenz. Det er muligt at tage toget hele vejen fra Danmark til Rüdesheim med skift i Hamborg. På trods af det sene tidspunkt var vejret stadig rigtig godt med tørvejr de fleste dage og temperaturer omkring 15 grader. Overnatningsstederne var for de fleste gode, solide 3-stjernede (små) hoteller og maden var lækker. Kan bestemt anbefales. Det er værd at være opmærksom på at der er ret mange højdemeter alle dage da man flere gange går ned til Rhinen og derefter tilbage op på bakkerne langs bredden.

Skriv en anmeldelse

Vurdering