Besøg en af de smukkeste bjergkæder i De Nordlige Kalkalper.
Oplev Tysklands højeste bjerg fra mange forskellige perspektiver.
Opdag frodige enge, alpine græsgange og kølige bjergbække.
Gå gennem de vilde, romantiske kløfter Partnach og Leutasch.
Fald i staver ved den fortryllende sø Eibsee, der er en af Tysklands smukkeste.
Selvguidet vandreferie rundt om ’Tysklands tag’ Zugspitze
På denne varierede 7-dages vandreferie kommer du til at gå rundt om den nedre del af Tysklands højeste bjerg, Zugspitze (2.962 m), og kan nyde vidunderlige udsigter af bjergtoppen fra mange forskellige vinkler. Turen, der starter og slutter i Garmisch-Partenkirchen, følger velafmærkede stier gennem idylliske alpine græsgange og skove. Den spændende rute bringer dig også gennem hjertet af de dramatiske kløfter Partnach og Leutasch, hvor du følger gangstier og -broer, der løber højt over rivende floder og mellem lodrette klippevægge. Allerede på din anden vandredag krydser du grænsen til østrigske Tyrol, hvor du følger floden Leutascher Aches turkisblå vand gennem de fredfyldte dale Leutasch og Gaistal. Der venter dig desuden talrige alpinsøer inklusive den utroligt smukke Eibsee, som er en af juvelerne i De Bayerske Alper. Fra bredden af Eibsee tager du Zugspitzbahn (billet inkluderet i prisen) tilbage til Garmisch-Partenkirchen, hvor det hele startede.
Du kommer til at overnatte i fredfyldte alpinlandsbyer og vil langs ruten have masser af muligheder for at holde pause i charmerende bjerghytter, hvor du kan stille både tørst og sult i bayerske og tyrolske specialiteter. Turens højdepunkt – også i overført betydning – er uden tvivl selve Zugspitze. Hvis du har tid og lyst, kan du fra enten Ehrwald eller Eibsee tage en svævebane (billet ikke inkluderet i prisen) helt til toppen af det 2.962 m høje bjerg. Hvis vejret er klart, er der panoramaudsyn for alle pengene med udsigt over 400 bjergtoppe i fire forskellige lande.
7 DAGE / 6 NÆTTER | Fra 5.195 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.
*Rabat for børn, der sover på samme værelse som deres forældre. |
||||||||||||||||||||
INDKVARTERING |
På charmerende 3-stjernede hoteller og kroer med eget bad/toilet. De overnatningssteder vi normalt benytter, er listet nedenfor. Hvis et eller flere af stederne er optaget, booker vi et andet sted af samme standard.
|
||||||||||||||||||||
REJSEPERIODE | Fra slutningen af maj til starten af oktober med start fredag, lørdag eller søndag. | ||||||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
||||||||||||||||||||
SVÆRHEDSGRAD | Denne vandreferie har sværhedsgraden let til moderat og kræver blot en nogenlunde god basisform. Du kommer ikke til at vandre mere end maks. 5 timer om dagen, og man går ad velholdte vandrestier. Stejle op- og nedstigninger klares ved hjælp af transfers eller svævebane. | ||||||||||||||||||||
VANDRING MED HUND | Det er muligt at medbringe din hund på denne tur. Vi arrangerer gerne hundevenlig indkvartering (ruten kan variere en smule). Kontakt os for yderligere information og oplys os om din hunds størrelse og race.
NB: Ekstra udgifter for din hund (f.eks. i offentlig transport eller på hotellet) er ikke inkluderet i turens pris og skal betales på stedet. |
Dag 1: Ankomst til Garmisch-Partenkirchen
Din tur starter i byen Garmisch-Partenkirchen, der ligger i hjertet af Bayern. De to byer Garmisch og Partenkirchen blev slået sammen i 1936 i forbindelse med afholdelsen af Vinter-OL. Byen ligger blot ca. 1½ t. med tog fra München for foden af Zugspitze og anses for Tysklands alpinhovedstad.
Overnatning i Garmisch-Partenkirchen.
Dag 2: Gennem Partnach-kløften til Mittenwald/Klais
Distance: 16 km | Opstigning: 640 m | Nedstigning: 430 m | Tid: ca. 5 t.
Din vandring rundt om Zugspitze starter med en vild og vidunderlig rute gennem Partnach-kløften, hvor vandene fra Wetterstein-massivet mødes. Her har Partnach-floden mejslet en 80 m dyb spalte ned i klippen og derved skabt en af de smukkeste kløfter i regionen. I 1912 fik kløften status af nationalt naturmonument, men den har ikke altid været så let tilgængelig, som den er i dag. Før i tiden risikerede besøgende faktisk deres liv, hvis de forsøgte at gå gennem kløften. Nu om stunder er der dog to sikre stier at vælge imellem, så man trygt kan opleve det storslåede naturfænomen. Når du er kommet ud af kløften, fortsætter du gennem bløde bakker og alpine græsgange til en af de to stemningsfulde alpinlandsbyer Mittenwald eller Klais.
Overnatning i Mittenwald/Klais.
Dag 3: Leutasch-dalen
Distance: 14 km | Opstigning: 220 m | Nedstigning: 30 m | Tid: ca. 4 t.
Dagens rute bringer dig over grænsen og ind i østrigske Tyrol. En spektakulær gangsti fører dig gennem Leutasch-kløften med dens stejle klippevægge, og indimellem går du langs gangbroer 40 m oven over Leutascher Ache-flodens brusende strømme. Når du kommer ud af kløften, fortsætter du med at følge den turkisblå flod forbi kønne bjerglandsbyer og gennem blomsterbestrøede enge med det imponerende Wetterstein-massiv som bagtæppe. De næste to overnatninger har du i Leutasch-dalen, hvor du kommer til at bo i højplateauet Seefelds idylliske omgivelser.
Overnatning i Leutasch.
Dag 4: Seefelds søer eller bjergtoppe
Distance: 9 km | Opstigning: 300 m | Nedstigning: 220 m | Tid: ca. 3 t.
I dag har du en valgmulighed: Du kan enten slappe af eller gå en kortere rute på 9 km, der fører dig ud til badesøerne i og omkring Seefeld. Alternativt kan du udforske en af bjergtoppene i området – enten til fods eller ved hjælp af en svævebane og så tage en bus tilbage til Leutasch.
Overnatning i Leutasch.
Dag 5: Gennem Gaistal-dalen til Ehrwald
Distance: 17 km | Opstigning: 440 m | Nedstigning: 290 m | Tid: ca. 5 t.
Denne dag starter med en kort bustur til den smukke dal Gaistal. Om sommeren er der både Haflinger-heste, grå- og brunkvæg samt skotsk Gallowaykvæg, der græsser her. Den høje bjergdal er desuden hjemsted for rådyr, kronhjorte og gemser, mens kongeørne bygger reder i Wetterstein-massivets bjergsider. De tyrolske bjerge, der tårner sig op over begge sider af dalen, bidrager til fantastiske udsigter på dagens rute.
Du følger Ganghofer-stien op til den alpine græsgang Ehrwalder Alm, hvor den bayerske forfatter Ludwig Ganghofer ofte søgte tilflugt. Herfra tager du svævebanen ned til dalen og fortsætter til Ehrwald, hvor du skal overnatte.
Overnatning i Ehrwald.
Dag 6: Ehrwald til Garmisch via Eibsee
Distance: 12 km | Opstigning: 540 m | Nedstigning: 510 m | Tid: ca. 4½ t.
Din sidste vandreetape bringer dig til den smukke Eibsee, som er en af Tysklands smukkeste søer. Først går du opad langs skovstier på den nordvestlige side af Zugspitze til Eibseeblick, som er et fantastisk udsigtspunkt over Eibsee. Herefter går det nedad til søbredden, hvor du kan nyde storslåede udsigter over den krystalklare alpinsø til Zugspitzes majestætiske top bagved. Hvis vejret er godt, og du har god tid, kan du evt. tage svævebanen hele vejen til toppen af Zugspitze og opleve områdets ultimative udsigt. Når du har suget alle indtrykkene til dig, tager du Zugspitzbahn-toget fra Eibsee til Garmisch og fuldender dermed din rundtur om Zugspitze.
Overnatning i Garmisch-Partenkirchen.
Dag 7: Auf Wiedersehen Zugspitze!
Din vandreferie rundt om Zugspitze er ved vejs ende, medmindre du har bestilt ekstra overnatninger.
Turanmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.
Skriv en anmeldelse