Salzkammergut S-Trail sektion III: vandring fra Bad Goisern til Hallstatt
3 søer og 3 bjergtoppe
Denne tur følger de midterste etaper af S-Trail-ruten og leder dig ind i hjertet af UNESCO Verdensarvsregionen Hallstatt-Dachstein-Salzkammergut. Området Dachstein-Salzkammergut (eller: det indre Salzkammergut) består af landsbyerne Bad Goisern, Hallstatt, Gosau og Obertraun. I 1997 kom det meste af det historiske område og landskab på UNESCOs Verdensarvsliste. Det er karakteriseret ved bjergtagende udsigter, mægtige tinder og imponerende grotter. Denne 6-dages vandretur inkluderer en nat i den spektakulære bjergtophytte Goiserhütte samt en færgeoverfart på den smukke sø Hallstättersee.
Regionen Salzkammergut er fantastisk naturskøn selv efter østrigske standarder. Her finder man knejsende snetoppede bjerge, skovklædte bjergsider, frodige, grønne dale og isblå søer. Regionens særlige kendetegn er de talrige søer, der glimter under De Nordlige Alpers vældige tinder, og udgør et dramatisk syn.
Den 350 km lange Salzkammergut BergeSeen Trail (S-Trail) åbnede i 2017 som den første langdistancerute i Salzkammergut. Den starter og slutter i den maleriske by Gmunden ved bredden af Traunsee, og man kan enten vandre den i sektioner eller som én lang 20-etapers rundvandring. Ruten forbinder ikke mindre end 35 søer, og den er velafmærket med S-Trail-logoet hele vejen igennem. De fleste etaper slutter i byer, hvor der er gode overnatningssteder og et udvalg af restauranter. Nogle etaper leder til afsidesliggende alpinhytter, hvor der er garanti for ægte bjergidyl.
![]() |
Et træ for din bestilling
Respekten for vores planets begrænsede ressourcer og klimavenlig transport er to af det 21. århundredes store udfordringer. Vi er derfor glade for at samarbejde med Österreichische Bundesforste, som har startet projektet ”Et træ for din bestilling”; for hver bestilling af en vandreferie gennem os bliver der plantet et nyt træ i Salzkammergut-regionen. Sammen med dine rejsedokumenter vil du modtage et billede af ’dit’ træ, som du ovenikøbet har mulighed for at besøge i løbet af din tur. |
||||||||||||||||||||
6 DAGES VANDRETUR | Fra 3.999 kr. pr. person i dobbeltværelse.*
*Højsæsontillæg i juli og august: 200 kr. |
||||||||||||||||||||
INDKVARTERING | 4 overnatninger i dobbeltværelse på 3-stjernede hoteller.
1 overnatning i bjerghytte*. *Man overnatter på et flersengsværelse. Der er dyne/tæppe i bjerghytterne, men man skal medbringe sin egen lagenpose. |
||||||||||||||||||||
REJSEPERIODE | 1. juni til 16. oktober | ||||||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
||||||||||||||||||||
SVÆRHED | De daglige etaper har en sværhedsgrad, der ligger mellem moderat og udfordrende, så det anbefales at være i nogenlunde god form. Man kan let forkorte strækningerne i dalen ved at tage offentlig transport. |
Dag 1: Ankomst til Bad Goisern
Søbyen Bad Goisern er let at komme til med bus eller tog fra Salzburg. Dine rejsedokumenter ligger klar til dig på dit hotel.
Overnatning i Bad Goisern.
Dag 2: Bad Goisern – Goisererhütte
Distance: 10 km | Opstigning: 1.204 m | Nedstigning: 126 m| Tid: ca. 5 t.
Din første vandredag byder på en stejl opstigning via Obermuth til den smukt beliggende Goisererhütte neden for toppen af bjerget Kalmberg. Ikke langt fra hytten ligger ’Kalmoos-kirken’, som er en grotte, hvor protestanter før i tiden hemmeligt samledes til gudstjeneste.
Overnatning i Goisererhütte.
Bagagetransport fra Bad Goisern til Gosau, hvor du tilbringer den efterfølgende nat (husk at medbringe lagenpose og hvad du ellers har brug for til overnatningen i Goisererhütte i din dagsrygsæk.)
Dag 3: Goisererhütte – Gosau
Distance: 22 km | Opstigning: 950 m | Nedstigning: 1.771 m| Tid: ca. 7-8 t.
Denne dag starter med en stejl nedstigning via Iglmoosalm til Gosau. Herfra har du flere valgmuligheder. En opstigning via Zwieselalm til Gablonzer Hütte byder på fabelagtige udsigter over søen Gosausee og Dachstein-bjergene. Fra bjerghytten har du mulighed for at tage en svævebane ned til bredden af Gosausee og enten gå eller tage den lokale bus tilbage til Gosau.
Overnatning i Gosau.
Dag 4: Gosau – Hallstatt
Distance: 15 km | Opstigning: 1.020 m | Nedstigning: 1.254 m | Tid: ca. 6 t.
Et af de største højdepunkter i Gosau-dalen er opstigningen til Löckenmoos (1.410 m) – en højtliggende marsk på den flade bjergtop. Når du har nydt den alpine marsks unikke atmosfære, fortsætter du gennem romantisk skov og græsgange til den 200 år gamle Leutgeb-hytte, hvor du kan få dig en traditionel vandrerfrokost med hjemmelavede produkter (inkluderet). Følg stien langs siden af bjerget Plassen til du når Hallstatts berømte saltminer og den panoramiske udsigtsplatform Welterbeblick.
Overnatning i Hallstatt.
Dag 5: Hallstatt – Bad Goisern
Distance: 11 km | Opstigning: 131 m | Nedstigning: 156 m | Tid: ca. 3 t.
Tag dig tid til at udforske den lille by Hallstatt, der er på UNESCOs Verdensarvsliste, inden du begiver dig tilbage på ruten. Dagens vandring er kort, men dejlig. Når du er klar, så tag færgen over søen til den østlige bred og følg den maleriske sti langs søbredden til Bad Goisern.
Overnatning i Bad Goisern.
Dag 6: Afgang
Din vandreferie er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger.
Turanmeldelser
En fantastisk tur. Spændende og meget krævende opstigning til Goiserer Hütte, hvor der var en fantastisk udsigt, lækker apfelstrudel og dejlig suppe. Resten af ruten var også spændende og meget afvekslende. Super tur.
Meget flot tur. Særlig hytte overnatningen var fantastisk. Kunne godt have brugt mere tydelig info om spisning på Rossalm
En virkelig skøn vandretur! Vi fik lov at opleve området i efterårsfarver, hvilket var utrolig smukt. Goiserer Hütte havde en fantastisk udsigt over bjergene og Hallstatt var en super hyggeligt by. Kommunikationen med Wild Rover Travel fungerede meget godt og de svarede altid hurtigt.
Smuk vandretur!
Alt var meget velorganiseret og bagagetransport m.m. fungerede uden problemer. GPS-tracks og den udleverede vandrebog var meget brugbare. Kommunikationen med Wild Rover Travel var ligeledes fin.
Ruten går igennem nogle smukke seværdigheder, og særligt overnatningen i Goisern Hütte var en mindeværdig oplevelse.
Turen er dog ret udfordrende, så man skal være i god form og sikker på benene.
Super flot og velorganiseret. Alt fungerede.
Ruten er absolut krævende selv om man er i god form, da de mange højdemeter nedad også slider godt på benene.
Fin service fra Wild Rover Travel.
Skriv en anmeldelse