Udforsk det uberørte landskab i Siciliens landlige indre.
Bo i landsbyer, der emmer af historie, som Sutera med sine labyrintiske gader.
Oplev det sicilianske folks gæstfrihed, stolthed og entusiasme.
Prøv en traditionel cannoli-pie fyldt med ricotta, pistacienødder og kandiseret appelsin.
Fordyb dig i kaotiske Palermos kunstneriske smeltedigel og den pragtfulde Tempeldal i Agrigento.
Vandring ad Magna Via Francigena i Sicilien
Magna Via Francigena er ikke en tur eller en ferie, men en opdagelsesrejse, der, ligesom en spirende vild blomst, langsomt åbner sig og afslører et sprudlende, farverigt og duftende hjerte. Læg de travle, kunstfyldte byer og arkæologiske udgravninger bag dig, og bevæg dig skridt for skridt, landsby for landsby tværs gennem denne smukke middelhavsø.
Den gamle vej mellem Agrigento og Palermo, der var hovedforbindelsen til lands mellem nord- og sydkysten, er en af Siciliens vigtigste historiske handelsruter, som faciliterede transport af mennesker, dyr og varer tværs over øen. Magna Via Francigena forbandt fortidens to store havne: Agrigento og Palermo, via et system af Trazzere (gamle grusveje), som forbandt alle landsbyerne i øens indre. Ruten blev formet over tid af forskellige invaderende hære fra Grækenland, Arabien og Normandiet, og blev i årtusinder brugt af såvel pilgrimme som rejsende.
Når man vandrer pilgrimsruten i dag, udforsker man det autentiske Sicilien i et langsomt tempo præcis på samme måde som fortidens pilgrimme. Man vil bl.a. komme gennem selve øens hjerte, hvor der er skjulte skatte som arkæologiske udgravninger, smuk natur og fantastiske kunstværker. Træd ud af din komfortzone og byd det tilfældige, uventede og uortodokse velkommen og lær denne fortryllende, kontroversielle øs sande karakter at kende.
8 DAGES VANDRETUR | Fra 6.699 kr. pr. person i dobbeltværelse*
*Rabat for tre personer i tremandsværelse. Kontakt os for pris. |
||||||||||||||||||||||
INDKVARTERING |
I de større byer kommer du til at bo på udvalgte tre-stjernede hoteller og B&Bs, og i landsbyerne på hyggelige, familiedrevne ’agriturismo’ (bondegårde) og B&Bs. Alle værelser har en suite-faciliteter, og en god italiensk morgenmad er inkluderet hver morgen.
Aftensmad er ikke inkluderet på denne tur, da der er masser af forskellige muligheder for at smage det vidunderlige lokale køkken og det store udvalg af regionens prestigefulde vine. Alle overnatningssteder er omhyggeligt udvalgt pga. deres beliggenhed, atmosfære og/eller unikke service. |
||||||||||||||||||||||
REJSEPERIODE | 1. marts til 25. juli og 1. september til 30. november. | ||||||||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
||||||||||||||||||||||
SVÆRHED | På denne tur vandrer du 122 km over syv dage (gennemsnitligt 17½ km pr. dag). Du kommer til at gå i varieret terræn: stier gennem skove og marker, grusveje og mindre asfalterede veje, hvor der kan forekomme let trafik. Du kommer også til at krydse et par åer; nogle med meget lidt vand i og andre, der kan være lidt vanskeligere at krydse, hvis det har regnet meget. Hvor det er muligt, foreslår vi alternative ruter i tilfælde af kraftig regn, og hvad angår floden Platani (dag 7), kan der arrangeres transport, hvis det har regnet kraftigt dagene før. |
Dag 1: Ankomst til Palermo
Når du har indkvarteret dig på dit hotel i midtbyen, bør du slå dig ned ved et bord med en cappucino eller en granita og suge de mange indtryk og lyde fra denne kulturelle smeltedigel til dig. Den barokke kunst, byzantinske arkitektur og middelalderbygninger og -monumenter, som du ser rundt omkring dig, er resultatet af årtusinders invasioner af arabere, grækere og normannere.
Tage en slentretur gennem markederne Capo, Vucciria og Ballarò, som minder om arabiske souks. Om aftenen kan du f.eks. besøge det berømte Teatro Massimo, som er det største operahus i Italien og et af de største i Europa.
Overnatning i Palermo.
Dag 2: Palermo fra Corleone
Distance: 26.5 km | Opstigning: 872 m | Nedstigning: 769 m | Tid: ca. 7 t.
eller
Distance: 19 km | Opstigning: 500 m | Nedstigning: 690 m | Tid: ca. 5 t.
Din første vandredag begynder med et kort lift til Santa Cristina Gela ved søen Lago di Piana degli Albanesi. Prøv først en cassatella (stegt cannolo – en lokal delikatesse) og start herefter din vandring mod Corleone.Du går opad langs antica trazzera (’gammel rute’) mod kirken Santuario Maria S.S. del Rosario di Tagliavia. Ifølge en legende fandt to hyrder i år 1800 en sten med det hellige billede af Jomfru Maria her, og mens de senere gravede, fandt de på samme sted en mirakuløs kilde, der siges at have helbredt Kong Ferdinand 1. af Begge Sicilier. Kirken, der blev opført i 1841, er et must-stop langs pilgrimruten.
Stien leder dig til slut til Corleone, der er kendt som fødebyen for flere mafiafamilier. Byen blev udødeliggjort i Mario Puzos The Godfather. Det er et must at besøge CIDMA, som er et antimafia-museum, der fortæller den uhyggelige historie om Siciliens mafiabevægelse og den modige anti-mafiabevægelses forsøg på at stoppe forbrydelserne.
Overnatning i Corleone.
Dag 3: Corleone til Prizzi
Distance: 19 km | Opstigning: 860 m | Nedstigning: 430 m | Tid: ca. 5 t.
Når du forlader Corleone, så gå ikke glip af vandfaldet delle due rocche, der ligger ca. 10 min. uden for byen. Herfra leder din vandresti dig gennem vinproducerende områder og åbne marker og forbi masserie (bondegårde), hvor du måske kan være heldig at blive tilbudt en smagsprøve på frisklavet ricotta! Til sidst når du søen Lago di Prizzi, hvorfra det gradvist går opad, til du når Prizzi. Forkæl dig selv med en cannolo med pistacie og kandiseret appelsin!
Overnatning i Prizzi.
Dag 4: Prizzi til Cammarata
Distance: 24 km | Opstigning: 650 m | Nedstigning: 960 m | Tid: ca. 5½ t.
En stor del af dagens vandring finder sted i de fredfyldte skove i Carcaci Naturreservat, som er hjemsted for en række rovfuglearter. Efter skovene kommer du til ruinerne af den efterladte landsby Carcaci med hyggelige huse og en lille stenkirke. På den sidste sektion af turen kommer du forbi nogle typiske stråhytter og til sidst til den gamle by Castronovo, hvorfra du får et kort lift tilbage til dit hotel i Cammarata (20 min.).
*Der er mulighed for at forkorte dagens vandring med 5 km med et lift om morgenen, som kan bestilles i forvejen.
Overnatning i Cammarata.
Dag 5: Cammarata til Sutera
Distance: 20 km | Opstigning: 850 m | Nedstigning: 820 m | Tid: ca. 5 t.
Før du starter dagens vandring, kan det anbefales at prøve et par lokale delikatesser på den centrale Bar Sicilia. Med energidepoterne fyldt op er du herefter klar til at begynde turen, som først går langs jernbanen og derefter gradvist opad til Acquaviva Platani. Den sidste del af stien til Sutera – en lille perle på den anden side af klippen, du ser foran dig – går langs en fantastisk smuk højderyg. Far vild blandt de hvidkalkede huse i det arabiske kvarters labyrintiske smågader og besøg det spændende etnografiske museum, når du har indkvarteret dig i Sutera.
Overnatning i Sutera.
Dag 6: Sutera til Racalmuto
Distance: 22 km | Opstigning: 920 m | Nedstigning: 1.080 m | Tid: ca. 6 t.
Denne dag starter med en nedadgående sektion til bredden af Platani-floden, som du vader over, hvorefter det går opad til Milena. Her fortsætter stien op i bjergene, der omgiver landsbyen, og giver dig et panoramisk overblik over de nærliggende dale.
Racalmuto er den berømte sicilianske forfatter Leonardo Sciascias hjemby.
Overnatning i Racalmuto.
Dag 7: Racalmuto til Aragona – tog til Agrigento
Distance: 11½ km | Opstigning: 225 m | Nedstigning: 332 m | Tid: ca. 3 t.
På turens sidste etape kommer du igennem flere hyggelige landsbyer som f.eks. Grotte og Comitini, hvor livet leves langsomt og følger årstidernes rytme. Det kan på det kraftigste anbefales at smage de lokale arancini (stegte risboller fyldt med ragù, spinat eller skinke). Når du når Aragona, tager du toget til Agrigento, hvor du kan tilbringe eftermiddagen med at udforske den gamle bydel eller besøge Tempeldalen.
Den sidste dags vandring starter med en kort opadgående sti, der lokalt er kendt som Sentiero del Nemico eller ’fjendens sti’, fordi det angiveligt var det perfekte sted at angribe uventede gæster i gamle dage!
Overnatning i Agrigento.
Dag 8: Arrivederci Agrigento!
Din vandreferie er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger hos os.
Turanmeldelser
Vi har haft en fantastisk vandretur tværs over Sicilien. Vi var meget imponerede over det høje informationsniveau både fra Wild Rover og fra det italienske samarbejdsfirma samt over de fantastiske overnatningssteder. Der var anstrengende dage, men altid smukke ruter og stort set på stisystemer uden biler. Utroligt blomsterflor i de smukkeste farver. Masser af positive oplevelser med sicilianerne, der altid var hjælpsomme og venlige.
Vi kan varmt anbefale ture og Wild Rover
Britt og Lene
Vi er et ældre par, som gik turen i oktober. Alt på turen ( med undtagelse af hotellet i Sutera) fungerede perfekt. Bagagen blev hentet og bragt til tiden hver dag. Landskaberne var fantastiske og meget varierende. Den første dag er meget hård- mange højdemeter især sidst på dagen! Alle steder var sicilianerne imødekommende og venlige. Vi kan varmt anbefale turen. Vi har rejst med Wildrover to gange og gør det gerne igen.
Bodil og Leif Kristensen
Skriv en anmeldelse