Kom let og hurtigt til rutens start – Wicklow-bjergene ligger kun 1½ time fra Dublins lufthavn.
Udforsk den spændende og smukt beliggende klosterlandsby Glendalough fra det 6. århundrede.
Gå gennem den majestætiske Glenmalure-dal.
Oplev den berømte irske gæstfrihed på hyggelige B&B’er.
Kombiner vandreturen med en storbyferie i Dublin og smag på Guinness og irsk folkemusik i byens mange stemningsfulde pubber.
The Wicklow Way: Selvguidet vandretur med bagagetransport
Fra Marlay Park til Glenmalure
The Wicklow Way er en af Irlands mest populære vandreruter. Dette skyldes dels den korte afstand til Dublin, som gør ruten lettilgængelig, og dels Wicklow-bjergenes storslåede natur.
Wicklow Mountains består af bølgende bjerge og bakker i brune, grønne og blålige nuancer, søer, skove, dale, vandfald, floder, golde plateauer og spredte landsbyer. Gennem dette landskab skærer Irlands mest kendte vandrerute, The Wicklow Way, sig. Ruten blev åbnet i 1980 og er dermed den ældste markerede vandrerute i Irland.
Vores 5-dages udgave af ruten dækker den nordlige del af The Wicklow Way, som er langt den smukkeste og mest interessante del af ruten. Du passerer Irlands højeste vandfald ved Powerscourt, kommer forbi utallige bjergsøer (heriblandt Lough Tay, der bliver kaldt ’Guinness Lake’ pga. søens brune farve og breddens hvide sand) samt en række velbevarede klosterruiner fra et gammelt kirkesamfund grundlagt af St. Kevin i 545 i den meget smukke Glendalough-dal. Turen slutter på den idylliske kro Glenmalure Lodge i hjertet af Irlands længste gletsjerdal. Du vender tilbage til Dublin med tog fra den nærliggende by Rathdrum.
5 DAGE / 4 NÆTTER | 4.199 kr. pr. person i dobbeltværelse
*Solotillæg for enkeltrejsende |
||||||||||||||||||
INDKVARTERING | På denne tur kommer du til at overnatte på mindre overnatningssteder som B&B’er og kroer. Alle værelser er med eget bad/toilet. Værterne er vant til vandrere, og der serveres en fyldig, irsk morgenmad, som ligger en god bund for dagens vandring. Det er muligt at booke ekstra overnatninger på alle stederne. | ||||||||||||||||||
REJSEPERIODE | 1. marts til 31. oktober | ||||||||||||||||||
SVÆRHEDSGRAD | Ruten er let at følge og velegnet for alle med en nogenlunde fysik. | ||||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
Dag 1: Marlay Park til Curtlestown Wood
Distance: 17 km* | Opstigning: 613 m | Nedstigning: 447 m | Tid: ca. 5 t.
Ruten begynder i de dejlige omgivelser i Marlay Park, der ligger i udkanten af Dublin. Herfra går det opad gennem skov mod bjergene og dalene syd for Dublin, inden du krydser grænsen til County Wicklow og til sidst bevæger dig ned i Glencree-dalen. Her bliver du hentet og kørt til dit overnatningssted, der ligger enten i eller lidt uden for den hyggelige landsby Enniskerry. Hvis tiden tillader det, bør du ikke snyde dig selv for et besøg i Powerscourt House & Gardens, som er et smukt palæ fra 1740’erne med en storslået park.
Overnatning: Enniskerry
Dag 2: Curtlestown Wood til Roundwood
Distance: 18 km* | Opstigning: 600 m | Nedstigning: 560 m | Tid: ca. 5 t.
Du starter dagen med en fantastisk udsigt over Powerscourt-vandfaldet, som er det højeste vandfald i Irland, og fortsætter gennem Glencree-dalen langs kanten af bjerget Djouce. På en klar dag er det værd at bestige Djouce (725 m), for fra toppen er der pragtfulde udsigter over Dublins bugt mod nord og over Wicklow-bjergene mod syd. Herefter følger du en forhøjet gangsti med flere fantastiske udsyn over søen Lough Tay og Luggala-dalen.
Overnatning: Roundwood
Dag 3: Roundwood til Laragh
Distance: 16 km* | Opstigning: 415 m | Nedstigning: 570 m | Tid: ca. 4 t.
Dette er en kort og ikke særligt krævende dag, der går langs marker og gennem skov. Der er fine udsigter over Laragh og bjergene omkring Glendalough-dalen. Når du er færdig med dagens etape, kan du overveje at tage til nærliggende Glendalough og udforske de velbevarede klosterruiner fra det 6. århundrede, som du også kommer forbi på morgendagens etape. Alternativt kan du nyde livet i den hyggelige lille by Laragh, hvor man bl.a. finder pubben Lynham’s og den anbefalelsesværdige restaurant The Wicklow Heather.
Overnatning: Laragh
Dag 4: Laragh til Glenmalure
Distance: 17 km* | Opstigning: 570 m | Nedstigning: 566 m | Tid: ca. 5 t.
På dagens vandring starter du med at krydse bunden af dalen ‘Valley of the Saints’ og Glendasan-floden, før du fortsætter forbi det grønne vandfald Poulanass. Herefter krydser du Mullacors skråninger og bevæger dig så nedad mod den fredfyldte Glenmalure-dal, alt imens du kan nyde imponerende udsyn over Lugnaquilla, som er Wicklows højeste bjerg, mod syd.
Overnatning: Glenmalure
Dag 5: Afgang fra Glenmalure
Din vandreferie på The Wicklow Way er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatninger. Hvis du bor på Glenmalure Lodge, kan du enten tage Wicklow Way Bus eller en taxa til den nærliggende by Rathdrum, hvorfra du kan komme videre til Dublin med et direkte tog. Vi sender dig alle detaljer og køreplaner på forhånd.
*Distancerne kan variere afhængigt af indkvarteringsstederne.
Turanmeldelser
Fantastisk tur! Ruten var nem at følge, landskaberne var enestående og vi mødte kun søde mennesker. Overnatningsstederne er alt det, man ønsker af en tur til landet i Irland. Vi afsluttede hver dag med lækker mad og en Guinness. Ville klart gøre dette igen!
Skriv en anmeldelse