Gå på den historiske ’Malerweg’ gennem et helt eventyrligt landskab.
Dramatiske bjerge og stejle sandstensklipper midt i et hav af grønt.
Den spektakulære Bastei-bro, der forener flere klippetoppe 200 m over Elben.
Den imponerende og monumentale fæstning Königstein, der er den største af sin slags i Europa.
Mulighed for at krydse over grænsen til Tjekkiet og gå til Pravčická brána; Europas største naturlige stenhvælving.
Selvguidet vandreferie i Nationalpark Sächsische Schweiz
Vandring på Malerweg
Bjergkæden Elbsandsteingebirge byder på en fantastisk vandreoplevelse i et utroligt charmerende hjørne af Tyskland og Tjekkiet. I århundreder har denne region fascineret naturelskere og vandrere. Omkring 1.200 km afmærkede vandrestier leder gennem stille skove og mystiske dale, over knejsende tinder og forbi komplekse klippeformationer og afslører den ene bjergtagende panoramaudsigt efter den anden. På grund af dens store naturskønhed var regionen et trækplaster for mange kunstnere inden for den tyske romantik som f.eks. Caspar David Friedrich, og en stor del af denne vandreferie følger den berømte sti Malerweg (‘Kunstmalervejen’).
”Dette er et vidunderligt forrevent område, hvor naturen har mejslet porøse klipper til bizarre søjler, taffelbjerge og dybe dale. Elben løber gennem tykke skove, forbi landsbyer og mægtige bjergtopslotte.” – Lonely Planet
Regionen, der er kendt som Saksiske Schweiz, ligger i Elbe-dalen sydøst for Dresden. Den fik sit kælenavn i 1700-tallet af to schweiziske kunstmalere, som syntes, at landskabet mindede om det i deres hjemland. På lignende måde blev den tilstødende tjekkiske del af Elbsandsteingebirge kendt som Bøhmiske Schweiz.
Dette fascinerende landskab er med sine kridtholdige sandstensklipper, dybtudskårne dale, takkede bjergkamme og kløfter helt unikt i Centraleuropa. På din vandreferie kommer du til at se kendte seværdigheder som f.eks. Bastei-broen nær Rathen, fæstningen Königstein og stenhvælvingen Pravčická brána i Bøhmiske Schweiz (den største naturlige stenbro i Europa). Men turen bringer dig også forbi mindre kendte attraktioner som Schrammsteine og Paffenstein med den fritstående klippeformation Barbarine.
8 DAGE / 7 NÆTTER | Fra 5.499 kr. pr. person i delt dobbeltværelse.
*Rabat for børn (under 13 år), der sover på samme værelse som deres forældre. |
||||||||||||||||
INDKVARTERING |
Syv overnatninger på 3-stjernede hoteller med eget bad/toilet. Det er muligt at bestille ekstra overnatninger på alle hotellerne langs ruten.
Det er også muligt at opgradere til deluxe-kategori med 4 overnatninger på det 5-stjernede Hotel Elbresidenz Bad Schandau med 2 x aftensmad og adgang til deres spa Toskana Therme. De øvrige overnatninger er ligeledes på hoteller med spa og/eller sauna. Der er et tillæg for opgraderingen på i alt 1.200 kr. pr. person i delt dobbeltværelse eller 2.450 pr. person i enkeltværelse. |
||||||||||||||||
REJSEPERIODE | Fra 1. april til 31. oktober. | ||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||
VALGFRI EKSTRAYDELSER |
|
||||||||||||||||
SVÆRHEDSGRAD | Denne vandreferie har sværhedsgraden moderat. Du skal have en god basisform, være sikker på fødderne og ikke være bange for højder, da man skal op og ned ad en del stiger og trapper. Terrænet er ujævnt, men ikke meget anstrengende. Den længste dagsvandring er på 18 km. | ||||||||||||||||
VANDRING MED HUND | Det er muligt at vandre med hund på denne tur, og vi bestiller gerne hundevenlig overnatning til dig. Skriv det blot i kommentarfeltet på bestillingssiden, og oplys venligst hundens størrelse og race.
OBS: Ekstra omkostninger på grund af din hund (f.eks. i forbindelse med offentlig transport eller på overnatningsstederne) er ikke inkluderet i turens pris og skal betales lokalt. |
Dag 1: Ankomst til Bad Schandau
Din vandreferie starter og slutter i den lille pittoreske kurby Bad Schandau ved bredden af Elben. Bad Schandau er porten til aktive ferier i Saksiske Schweiz, og man kommer let dertil med direkte tog fra Berlin, Dresden eller Prag. Når du har tjekket ind på dit hotel, kan du tage en slentretur rundt i byens gamle middelaldercentrum eller langs bredden af Elben, hvorfra du kan beundre byens fantastiske naturomgivelser, som du kommer til at udforske over de næste dage.
Overnatning i Bad Schandau.
Dag 2: Bad Schandau via Burg Hohnstein til Rathen
Distance: 18 km | Tid: ca. 6 t.
Din første vandredag starter med en støt stigning gennem skoven, til du når det kendte udsigtspunkt Der Brand, der også bliver kaldt ”Saksiske Schweiz’ balkon”. Herfra har du en forrygende udsigt over Elbe-dalen og Elbsandsteingebirges dramatiske landskab. Du fortsætter din vandring til den imponerende borg Hohnstein efterfulgt af en opstigning gennem Wolfsschlucht-kløften til Hockstein. Den sidste del af dagens rute bringer dig gennem idylliske slugter og skove og forbi den stille Amsel-sø til kurbyen Rathen, der ligesom Bad Schandau ligger ved bredden af Elben.
Overnatning i Rathen.
Dag 3: Basteibrücke og Festung Königstein
Distance: 14 km | Tid: ca. 5-6 t.
Dagens vandretur starter med en opstigning fra Rathen til den berømte Bastei-bro; en sandstensbro udhugget gennem en fantastisk klippeformation næsten 200 meter over landsbyen. Hvis du begynder tidligt, kan du nyde dette magiske sted i uforstyrret stilhed. Bagefter vandrer du gennem skovene og slugterne Höllengrund og Wehlener Grund til den maleriske by Wehlen ved bredden af Elben. Her krydser du Elben med færge og når snart klippeformationen Rauenstein. Ved hjælp af trapper og stiger klatrer du til toppen af klippen, hvor du bliver belønnet med storslåede udsyn over Bastei-klipperne og det omgivende landskab.
Dagens målby er Königstein med sin imponerende og respektindgydende fæstning, som er den største i Europa.
Overnatning i Königstein.
Dag 4: Königstein via Pfaffenstein til Gohrisch
Distance: 11 km | Tid: ca. 4½ t.
Fra Königstein går du langs lette og behagelige skovstier til den imponerende fritstående klippeformation Barbarine, som er et af de mest kendte landmærker i Nationalpark Sächsische Schweiz. Herefter går du opad, til du når toppen af taffelbjerget Pfaffenstein med skønne udsigter i alle retninger. Dagens destination er den kønne kurby Gohrisch, som du når via Muselweg.
Overnatning i Gohrisch.
Dag 5: Gohrisch via Papststein til Krippen
Distance: 10 km | Tid: ca. 4½ t.
Den første del af dagens vandring fører dig blidt opad gennem marker og enge, inden du først bestiger klippen Gohrisch (448 m) og dernæst Papststein (451 m). Fra begge klippeformationer har du dejlige udsyn over Nationalpark Sächsische Schweiz. Bagefter passerer du hulerne Kleinhennersdorfer Höhlen og fortsætter gennem Liethen-dalen, til du når den lille flodby Krippen, der ligger på Elbens modsatte side af Bad Schandau.
Overnatning i Krippen/Bad Schandau.
Dag 6: Ind i Tjekkiet
Distance: 17 km | Tid: ca. 5 t.
Husk at tage dit pas med i rygsækken i dag! Dagen starter nemlig med en kort togtur over grænsen til byen Hřensko i Tjekkiet. Herfra bringer din vandrerute dig til den imponerende stenhvælving Pravčická brána (på tysk Prebischtor), der er den største naturskabte stenhvælving i Europa.
Herefter går det nedad til den rolige Kamenice-flod, hvor du hopper på en færge og kan nyde en blid sejltur gennem Edmundsklamm-slugten tilbage til Hřensko (billetten skal købes og betales lokalt). Herfra tager du toget (S-Bahn) til Krippen, hvor du overnatter endnu en gang.
Overnatning i Krippen/Bad Schandau.
Dag 7: Schrammsteine-klipperne og Lichtenhain-vandfaldet
Distance: 14 km | Tid: ca. 6 t.
Denne morgen krydser du Elben med færge (betales lokalt) for at starte din sidste vandring. Efter en blid sektion på skovstier venter der en lidt mere anstrengende opstigning via stålstiger og trapper til de takkede klipper langs bjergkammen Schrammsteine. Det er alle anstrengelserne værd, for du bliver belønnet med en bjergtagende udsigt over hele bjergkæden Elbsandsteingebirge.
Du fortsætter langs Malerweg-stien og når Lichtenhain-vandfaldet, som er dagens mål. Her ligger et par hyggelige spisesteder, hvor du kan belønne dig selv med en øl eller et stykke kage, inden du enten tager bussen eller den historiske sporvogn Kirnitzschtalbahn tilbage til Bad Schandau, hvor det hele startede.
Overnatning i Bad Schandau.
Dag 8: Auf Wiedersehen
Din vandreferie i Nationalpark Sächsische Schweiz er ved vejs ende, medmindre du har bestilt ekstra overnatninger. Vi hjælper dig gerne med at arrangere flere overnatninger i regionen eller i Dresden – skriv det blot i kommentarfeltet på bestillingssiden, når du booker turen.
Turanmeldelser
Tak for en skøn tur i det smukke Saksiske Schweiz, som er vores anden tur med Wild Rover Travel. Alt var velforberedt, gennemtænkt og godt organiseret, så vi kunne koncentrere os 100% om bare at nyde vandreturene og de skønne omgivelser med fantastisk natur, hyggelige byer og dejlige hoteller. Vi vil helt sikkert gerne rejse med Wild Rover Travel en tredje gang 😊
Til slut skal jeg advare mod at rejse med DSB’s togforbindelser via Hamborg. På hjemvejen strandede vi i Padborg pga. aflyste tog og tilbragte natten på gulvet i stationen uden nogen form for hjælp eller infornation og uden at blive tilbudt hverken vådt eller tørt. Vi ankom til Kbh. H med 11 times forsinkelse. En virkelig træls hjemrejse, som heldigvis ikke ødelagde en i øvrigt perfekt tur, blot en rigtig ærgerlig afslutning. Og derfor dette råd om at finde rejsemåder, der ikke involverer DSB.
Endnu engang tak til Wild Rover Travel; I gør det rigtig godt. Bliv ved med det 😊
En fantastisk vandretur i Nationalpark Sächsische Schweiz. Veltilrettelagt og nemt at finde rundt med de tilsendte GPX filer. Flot natur og hyggelige små byer med gode overnatningssteder, bortset fra en enkelt nat lige op ad togbanen. Jeg gik alene og nyd roen og naturen. Kan varmt anbefale vandreturen.
Vi har vandret i Eldsandstein Nationalpark i 6 dage og har kun ros til Wild Rover Tours. Alt det praktiske har fungeret. Og det er især godt, vi får leveret GPX-filer af turene. Vi fulgtes med nogle andre vandrere, der havde købt samme tur hos en anden dansk rejseudbyder, men som kun havde papirkort. De havde noget mere besvær med at finde rundt. Materialet fra den lokale operatør Augustus Tours er meget omfangsrigt, men deres vejbeskrivelser er ikke altid lige til at greje. Derfor er GPX-filerne lækre at have.
Området og turene er fantastiske. Flotte udsigter, godt afmærkede ruter og fine hoteller. De små byer man kommer til lukker stort set alle ned kl. 18, så forvent ikke at kunne slentre ud på café.
Vi har haft en rigtig godt vandretur på Malerweg i Elbsandsteingebirge . Den levede fuldt ud op til vores forventninger og de beskrivelser, der ligger her på siden.
Vi tog toget fra Danmark, som kørte os helt til Bad Schandau, som både var start og slutpunkt for ruten. Det var smart.
Det var en dejlig måde at holde vandreferie på.
Vi er et ældre par på 70, som lige er kommet hjem fra nogle dejlige vandredage i Elbsandsteingebirge. Udsigterne og klippeformationerne var helt fantastiske.
Alt fungerede upåklageligt, hotellerne var gode og morgenmaden alle steder overvældende med mange retter. Transporten af bagagen fungerede perfekt. Vi havde opgraderet til deluxe. Det var der absolut ingen grund til!
Vi er vant til at vandre meget i bjerge, men der er mange trapper på denne tur, så man skal være vant til at løfte sin vægt mange gang i løbet af en dag.
Vi rejser gerne igen med Wildrover
Leif og Bodil Krisensen
Vi havde en fantastisk spændende tur. Der var så store naturoplevelser hver dag, at det næsten ikke var til at kapere.
Hyggelige hoteller – prisen taget i betragtning.
Vi tager gerne afsted igen – for der er stadig meget der kan udforskes.
Turen er meget kuperet og kræver en rimelig kondition.
Vores første vandreferie nogensinde gik til det spændende område syd for Dresden, hvor der ventede lige tilpas udfordrende ruter. Vi elskede variationen i landskabet og i stierne. Og det var heldigvis ikke svært at finde vej med de medfølgende beskrivelser og GPS-tracks, som var tilgængelige på en app. Gennemgående udmærkede overnatningssteder, og bagagetransporten var der helt styr på. Vi skal helt klart prøve nogle af de andre ture, Wild Rover Travel tilbyder!
Corona kom til at bestemme destinationen for vores vandreferie i år. Vi fik en skøn vandreferie i Elbsandsteinsgebirge dog eksklusiv vandredagen i Tjekkiet. Skønne vandreruter næsten udelukkende på stier, en uendelighed af flotte bjergformationer, fine udsigter, sjove op og nedstigninger af stejle trapper og smalle stiger og masser af dejlig skyggefuld vandring i skov. Transport af bagage gik upåklageligt og overnatningsstederne var rene og pæne. Maden i Tyskland bliver vi nok aldrig rigtigt gode venner med, men øllen fejler til gengæld ikke noget. 🙂 Vi kan varmt anbefale Wild Rover Travel og denne vandretur, som ligger i overkommelig køreafstand fra Danmark.
Skriv en anmeldelse