7 dage
Varighed
Moderat
Sværhedsgrad
Schweiz
Sted
juni-september
Rejseperiode

Gå på Via Engiadina mellem skinnende gletsjere, uberørte dale og glitrende akvamarinblå søer.

Følg en velafmærket rute, der også bringer dig gennem idylliske landsbyer og gamle duftende fyrreskove.

Besøg den maleriske landsby, Grevasalvas, som i 1970’erne lagde kulisse til tv-serien Heidi.

Overnat i glamourøse St. Moritz, som er alpinturismens vugge.

Få et fantastisk indblik i områdets unikke flora og fauna i den Schweiziske Nationalpark.


Via Engiadina: Selvguidet vandreferie i Engadin-dalen

Via Engiadina er en klassisk højtliggende vandrerute fra den øvre til den nedre del af Engadin-dalen i de østlige Schweiziske Alper (på rætoramansk hedder dalen Engiadina). Dalen udgør et sandt naturparadis og er en af de smukkeste dale i hele Schweiz med turkisfarvede søer og frodige grønne enge omkranset af skove, snetoppede bjerge og en klar blå himmel. Engadin-dalens smukke landskab kombineret med et behageligt kontinentalklima gør området særdeles attraktivt for vandrere.

Hvis du for alvor ønsker at fordybe dig i Engadin-bjergenes skønhed, så er denne 7-dages vandreferie en ideel måde at gøre det på. Via Engiadina løber på den solrige side af dalen langs floden Inn, som modtager smeltevand fra mere end 800 gletsjere. Floden har sit udspring ved Maloja-passet og fylder på sin vej nogle af Alpernes smukkeste søer. Via Engiadina følger flodens retning langs maleriske bjergstier. Ruten fører skiftevis gennem højalpint terræn og lavereliggende dale langs Inn-floden. Du skal være i god form for at gennemføre turen, men de lejlighedsvist krævende stigninger er hurtigt glemt, når du vandrer gennem duftende fyrreskove, over blomstrende bjergenge og langs flodens brusende vande.

Via Engiadina starter i landsbyen Maloja, hvorfra der er en vidunderlig udsigt over søerne i den øvre del af Engadin. Over fem etaper fører ruten dig via St. Moritz, Bever og Zuoz til Zernez. Du passerer smukke Silvaplana og kan nyde udsigten til de glitrende gletsjere i det nærliggende Bernina-massiv. Du lægger hurtigt de mere turistede områder bag dig og kommer til at vandre gennem eventyrlige bjerglandsbyer op til de uberørte bjerglandskaber i den Schweiziske Nationalpark. I de typiske Engadin-landsbyer på din vej kan du beundre de traditionelle huse med kunstfærdige facader og spise i de traditionelle træbeklædte stüvas.

7 DAGE / 6 NÆTTER Fra 7.799 kr. pr. person i dobbeltværelse*

*Højsæsontillæg fra 29. juni til 30. august: 200 kr. pr. person.
*Solotillæg for enkeltrejsende

INDKVARTERING

6 overnatninger med morgenmad. Du kommer til at bo på fem 3-stjernede hoteller og et 4-stjernet hotel (i Bever).
REJSEPERIODE 29. juni til 15. september
INKLUDERET
6 x overnatninger
6 x morgenmad
Bagagetransport
Kort og rutebeskrivelse (på engelsk)
GPS tracks
Adgang til SwitzerlandMobility App
Rabat ved ankomst med tog (CHF 10)
Service-hotline
IKKE INKLUDERET
Fly
Rejseforsikring
Frokost og aftensmad
Transport til Maloja og fra Zernez
Taxaer, svævebaner eller offentlig transport
Lokale turistafgifter
Personlige udgifter (drikkevarer, snacks, drikkepenge etc.)
Alt andet, der ikke er nævnt under inkluderet
VALGFRI EKSTRAYDELSER
Ekstra overnatninger i Maloja og/eller Zernez
Enkeltværelse(r)
SVÆRHEDSGRAD Denne tur har sværhedsgraden moderat. Det er ikke muligt at undgå op- og nedstigninger til de enkelte destinationer, og du bør derfor have en god grundform. Desuden kræver bjergstierne i Engadin, at du er sikker på fødderne.
1

Dag 1: Ankomst til Maloja

Din vandreferie starter i landsbyen Maloja, der ligger ved den vestlige bred af søen Sils. Landsbyen forbinder sø-plateauet i den øvre del af Engadin-dalen med den uberørte Bergell-dal. Takket være sin smukke beliggenhed og omgivelsernes fascinerende samspil mellem lys og skygge har Maloja siden tidernes morgen tiltrukket kunstnere. Især maleren Giovanni Segantini er uløseligt forbundet med landsbyen.

Overnatning: Maloja.

2

Dag 2: Maloja via Silvaplana til St. Moritz

Distance: 18 km | Opstigning: 1.000 m | Nedstigning: 850 m | Tid: ca. 6 t.

Første etape af Via Engiadina fører dig fra Maloja gennem de smukke sø-områder i den øvre dal. Du kommer igennem den traditionelle landsby Grevasalvas, som måske ser bekendt ud. På grund af sin maleriske beliggenhed og rustikke huse blev landsbyen nemlig i 1970’erne brugt som kulisse til den populære tv-serie Heidi, som er baseret på børnebogen af samme navn. Når du har passeret Grevasalvas fortsætter stien ned i dalen til landsbyen Sils. Herefter går det opad til Silvaplana, og du bliver kort efter belønnet med en fantastisk vid udsigt over det øvre Engadin. I forgrunden ses St. Moritz, og baggrunden udgøres af de imponerende, skinnende gletsjere i Bernina-bjergene.

I den glamourøse ferieby St. Moritz kan du nyde din aften med en middag på en af byens mange førsteklasses restauranter.

Overnatning: St. Moritz.

3

Dag 3: St. Moritz til Bever

Distance: 20 km | Opstigning: 900 m | Nedstigning: 1.175 m | Tid: ca. 6 t.

Højt over St. Moritz fortsætter bjergstien langs Piz Padella-bjerget til bjergrestauranten Alp Muntatsch. Efter en tiltrængt pause og mulighed for at tanke energidepoterne op vandrer du ned til landsbyen Samedan og dens postkortsmukke Engadin-huse. Den idylliske lille landsby Bever, hvor du skal overnatte, ligger kun et stenkast derfra.

Overnatning: Bever.

4

Dag 4: Bever til Zuoz

Distance: 11 km | Opstigning: 560 m | Nedstigning: 550 m | Tid: ca. 3½ t.

Dagens etape fører dig fra den ene maleriske Engadin-kulisse til den næste: Fra Bevers historiske bygninger langs Crasta Moras stejle skråninger og forbi knudrede fyrretræer. Fra Albula-passet kan du lade dig henføre af en vidunderlig udsigt over den nedre Engadin-dal og de nærliggende toppe i Bernina-bjergkæden. På vejen op til en højslette, som byder på en storslået udsigt over landsbyen Madulain, passerer du en række stentrapper, alpinenge og duftende skove. Til sidst krydser du et vandløb over Val Müra-kløften og begiver dig ned til den billedskønne, alpinlandsby Zuoz – en af regionens små perler, der ud over sin idylliske placering også byder på et smukt torv, smalle gyder og overdådigt udsmykkede husfacader.

Overnatning: Zuoz.

5

Dag 5: Rundvandring i den Schweiziske Nationalpark

Distance: 14 km | Opstigning: 620 m | Nedstigning: 620 m | Tid: ca. 4 t.

Efter en kort bus- eller togtur til den nærliggende landsby Schanf, begiver du dig ud på en vidunderlig rundvandring, som tager dig igennem den Schweiziske Nationalpark. Du krydser frodige alpinenge til Val Trupchun, som er en af de idylliske dale i Øvre Engadin. Turen giver dig et fantastisk indblik i den unikke flora og fauna, som regionen byder på.

Overnatning: Zuoz.

6

Dag 6: Zouz til Zernez

Distance: 20 km | Opstigning: 725 m | Nedstigning: 965 m | Tid: ca. 5½ t.

Fra Zuoz begiver du dig ud over alpinengene i bunden af dalen og følger snoede stier, der fører dig op til Acla Laret. Herfra har du en fantastisk udsigt over Øvre Engadin og den Schweiziske Nationalpark, som strækker sig over bjergene på den modsatte side af dalen. Efter nedstigningen til Chapella, går det igen opad mellem fyrre- og lærketræer til Val Punt Ota. Her krydser du Punt Ota-bækken, som udgør grænsen mellem Øvre og Nedre Engadin. En sidste tur gennem duftende bjergenge fører dig ned til den idylliske landsby Zernez, hvor du tilbringer din sidste nat i Engadin.

Overnatning: Zernez.

7

Dag 7: Afgang fra Zernez

Din vandreferie på Via Engiadina er ved vejs ende, medmindre du har booket ekstra overnatning(er).


Find vej til Maloja

/ Du kan flyve til enten ZürichGenève eller Bern, hvorfra du kan komme videre med tog til Majola. Du kan finde tider og priser på SBB’s hjemmeside.
  Hvis du ankommer i bil:

Du kan parkere i St. Moritz (12 schweizerfranc om dagen = ca. 90 kr.), hvorfra du kan tage bussen til Maloja.


Find vej fra Zernez

Fra Zernez kan du tage toget til lufthavnen i enten Genève, Zürich eller Bern. Du kan finde tider og priser på SBB’s hjemmeside.
  Hvis du skal tilbage til St. Moritz for at hente din bil, kan du tage et direkte tog fra Zernez. Turen tager ca. 45 min.

Du kan desuden finde general info om Schweiz (områder, attraktioner, events, transport etc.) på https://www.myswitzerland.com/en-gb/.

Via Engiadina
Vandreferie i Engadin-dalen i de østlige Schweiziske Alper
Via Engiadina mod Grevasalvas
Via Engiadina
Sils-søen
den maleriske landsby, Grevasalvas, som i 1970’erne lagde kulisse til tv-serien Heidi
Vandring fra Grevasalvas
Vandring i Engadin-dalen med udsigt over søerne
Via Engiadina © Silstourismus
Via Engiadina © Silstourismus
Vandring over skyerne på Via Engiadina
Via Engiadina © Silstourismus
Udsigt over Silvaplana
Silvaplana
Vandring på Via Engiadina med udsigt over Engadin-dalen
Via Engiadina i Samedan
Mouttas Muragl, Samedan
Engadin-dalen, Zuoz
Zuoz
Val Trupchun i den Schweiziske Nationalpark
Zernez

Turanmeldelser

Der er ingen anmeldelser endnu.

Skriv en anmeldelse

Vurdering