Vandring gennem overjordisk skønhed i en af Spaniens syv naturlige vidundere.
Kontrasten mellem det nøgne ørkenagtige landskab og det glitrende blå Middelhav.
Den uberørte Playa del Mónsul, der af mange bliver regnet for Spaniens bedste strand.
Fantastisk vulkanlandskaber med bizarre multifarvede klippeformationer.
Forrevne klipper, udstrakte koralrev og bittesmå hvidvaskede landsbyer.
Vandreferie i nationalpark Cabo de Gata
Oplev Andalusiens længste beskyttede og uspolerede kyststrækning på denne 8-dages selvguidede vandreferie.
Den smukke nationalpark Cabo de Gata er den perfekte destination for vandreferier uden for højsæsonen. Dette vilde sydøstlige hjørne af Spanien har et tørt ørkenklima og et matchende landskab. Områdets mange figenkaktusser, agaveplanter og palmetræer bringer tankerne hen på Mexico eller Arizona. Det vil næppe komme som nogen overraskelse, at Cabo de Gata og den nærliggende Tabernas-ørken har været populære locations for nogle af de store westerns inklusive A Fistful of Dollars og The Good, the Bad and the Ugly.
Parken er et UNESCO Biosfæreområde og har været beskyttet mod byggeri, hvorved man har undgået den masseturisme, som præger store dele af Spaniens middelhavskyst. Cabo de Gata er derfor blevet bevaret som en af de sidste fuldstændig uspolerede kyststrækninger langs Middelhavet. Mange dele af nationalparken er kun tilgængelig til fods, og de talrige vandrestier gør dette til en særdeles berigende vandredestination.
Denne ugelange vandreferie starter i den tidligere fiskerlandsby Agua Amarga, hvorefter den fører dig indenlands til Rodalquilar, inden den slutter i den livlige strandby San José. Vandreruterne følger fiskerstier, konverterede jernbanelinjer og smalle gedestier. Du kommer forbi bittesmå hvidvaskede landsbyer, forladte vindmøller og guldminer samt vulkanske klippeformationer og afsondrede vige på din vandring langs den idylliske andalusiske kystlinje.
8 DAGES VANDREFERIE | Fra 5.999 kr. pr. person i dobbeltværelse*
*Højsæsontillæg i travle perioder |
||||||||||||||||||||
INDKVARTERING | Syv overnatninger i små familiedrevne hoteller i smukke hvidvaskede landsbyer. Alle indkvarteringsstederne er omhyggeligt udvalgt på baggrund af lokation, atmosfære og service. Alle værelser er med en suite-faciliteter og morgenmad er inkluderet.
De overnatningssteder vi normalt benytter, er listet nedenfor. Hvis et eller flere af hotellerne er optaget, booker vi et andet hotel af samme standard og informerer om det på forhånd.
Der kan bookes ekstra overnatninger på alle hotellerne. |
||||||||||||||||||||
REJSEPERIODE | 1. februar til 13. juni og 15. september til 30. november | ||||||||||||||||||||
INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
IKKE INKLUDERET |
|
||||||||||||||||||||
VALGFRI |
|
Dag 1: Ankomst til Agua Amarga
Din Cabo de Gata-vandreferie starter i den kønne fiskerlandsby Agua Amarga. Denne tilbagelænede strandby er ikke blevet offer for masseturisme og er en af Andalusiens skjulte skatte. Dit overnatningssted ligger helt ned til stranden i et hvidvasket hotel bygget i den typisk sydspanske stil med haveterrasser og udsigter over bugten.
Overnatning i Agua Amarga.
Dag 2: Rundvandring fra Agua Amarga
På din første vandredag kan du vælge imellem to forskellige ruter.
Mulighed 1
Distance: 10½ km | Opstigning: 290 m | Nedstigning: 290 m| Tid: ca. 3 t.
Den første mulighed byder på en stejl opstigning til Mesa de Roldán, hvor du følger en sti langs en gammel jernbanelinje med storslåede udsigter over havet.
Mulighed 2
Distance: 13 km | Opstigning: 230 m | Nedstigning: 230 m| Tid: ca. 4 t.
Den anden mulighed starter med en afslappet gåtur ind i landet til et ældgammelt oliventræ. Herefter vandrer du mod kysten for at udforske det typiske steppeagtige los espartales-landskab.
Overnatning i Agua Amarga.
Dag 3: Agua Amarga til Rodalquilar
Distance: 21 km | Opstigning: 530 m | Nedstigning: 500 m| Tid: ca. 7 t.
Fra Agua Amarga vandrer du sydpå; først langs indenlandsstier og derefter langs kyststier til du når landsbyen Rodalquilar, der ligger i en dal af samme navn. Du kommer forbi de karakteristiske indtørrede flodlejer, der kaldes ‘ramblas’, og følger dem ned til skjulte bugter, hvor frodig grøn bevoksning udgør overraskende oaser i ørkenen. Din rute fører dig også forbi den kønne bugt (og sære hippiekoloni) ved Las Negras samt den pragtfulde strand ved El Playazo.
Rodalquilar er en tidligere guldmineby, og de sælsomme og fascinerende forladte guldminer er der stadig midt i det Mars-agtige røde stenlandskab. Nu om stunder er byen som en ørkenoase; dens store botaniske have udgør en stærk kontrast til de golde omgivelser. Du kommer til at bo på et lækkert spa-hotel med arabiske og andalusiske karakteristika.
Overnatning i Rodalquilar.
Dag 4: Rundvandring til Cerro del Cinto
Distance: 16 km | Opstigning: 320 m | Nedstigning: 320 m| Tid: ca. 5 t.
I dag kommer du til at gå langs Rambla de la Granadilla, der snor sig gennem de golde bakker. Ramblaen er en overraskende frodig sti med en helt anderledes vegetation, end man ser i det omkringliggende landskab. Man finder således både palmer, nerier, tagrør, figentræer og popler og har i øvrigt udsigt til Sierra Nevada-bjergene i det fjerne.
Du kommer forbi den berygtede forladte gård Cortijo del Fraile, hvor de tragiske begivenheder, der var inspirationen for Federico García Lorcas store fortælling om kærlighed og hævn Bodas de Sangre (Blodbryllup), fandt sted. Filmfans vil muligvis kunne genkende gården, da den optræder i de to spaghettiwesterns For a Few Dollards More (Hævn for dollars) og The Good, the Bad and the Ugly (Den gode, den onde og den grusomme) med Clint Eastwood.
Du har også mulighed for at stoppe og besøge Casa de los Volcanes, der byder på udstillinger om de lokale miner og geologi, samt den fremragende botaniske have.
Overnatning i Rodalquilar.
Dag 5: ’El jardín volcánico’ (Den vulkanske have)
Distance: 19 km | Opstigning: 410 m | Nedstigning: 410 m| Tid: ca. 6 t.
Dagens rute krydser områder med eroderede lavaklipper oversået med dværgpalmer og bringer dig til imponerende udslukte vulkaner. Langs vejen kommer du til at passere ældgamle mauriske vandsystemer, vilde olivenlunde og dybe kløfter, alt imens du efterlader ørkenen bag dig og skuer ud mod Middelhavet på den anden side. Om eftermiddagen cirkler ruten tilbage til dit hotel i Rodalquilar.
Overnatning i Rodalquilar.
Dag 6: Rodalquilar til San José
Distance: 19 km | Opstigning: 310 m | Nedstigning: 330 m| Tid: ca. 5 t.
Denne vandring følger klippeskrænterne gennem et uspoleret område, hvor oaser og palmelunde dukker frem mellem klitterne, og skinnende hvide landsbyer komplementerer det smukke syn. Mørke sandstrande og historiske piratskjulesteder fører dig til dit næste overnatningssted, som ligger i en charmerende autentisk fiskerlandsby. Tæt derpå finder man el Cerro de los Frailes, som er den højeste top i Cabo de Gata på 493 m.
Overnatning i San José.
Dag 7: Rundvandring fra San José
Distance: 17 km | Opstigning: 280 m | Nedstigning: 280 m| Tid: ca. 5½ t.
I dag vil du opdage uberørte strande med vild vegetation og dramatiske vulkanklippeformationer i baggrunden samt skjulte bugter, som man kun kan komme til via vandrestier. En af de strande, du kommer forbi, er Playa del Mónsul; omgivet af smuldrende vulkanske klippeformationer og med krystalklart vand, der slikker det bløde, gyldne sand, betragtes stranden som en af de bedste i hele Spanien. Stranden optræder i filmen Indiana Jones and the Last Crusade (Indiana Jones og det sidste korstog).
Andre strande langs ruten inkluderer Los Amarillos, Chica, Grande del Barranco, Lance de Perro, Playa del Barronal, Media Luna og Los Genoveses. Dette er en smuk og varieret rute, der hele tiden byder på nye udsigter, og det er derfor en fantastisk måde at afslutte din vandreferie i Cabo de Gata på.
Overnatning i San José.
Dag 8: Afgang
Din vandreferie i Cabo de Gata er ved vejs ende. Der kan arrangeres taxa til Almería – skriv til os for at få en pris.
Find vej til Agua Amarga
Find vej fra San José
Vi kan forudbestille en taxa til at køre dig til Vera eller Almería, hvorfra du kan komme videre med offentlig transport. Skriv til os for at få en pris. | |
Hvis du er i bil, kan du tage en taxa fra San José tilbage til Agua Amarga, hvor du parkerede den ved turens start (40 km, ca. 45 min.). |
Turanmeldelser
Der er ingen anmeldelser endnu.
Skriv en anmeldelse